Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
de et eller andet Sted at blive grønne. Dernæst breder den grønne
Farve sig, indtil hele Stenen er grøn. Man kan finde umodne Sma-
ragder, som delvis er grønne, delvis mørkebrune". Paa lignende
Maade udtaler Jacob Schal ling1) som noget almindelig bekendt,
at „auss newer Welt Schiffarten wissen die Jubelierer / dass die Car-
funckeln ihre zeitigung haben / also dass etliche rohe vnd dieselbige
Silberklar durch vnterglimmerende Goldflämlein gefunden werden /
hernach zu durchsichtigen Gold werden vnd endlich in völlige Klar-
heit einer flammenden Blutfarb ausszeittigen . . .“ Men lang Tid
tog denne Modning. Om Smaragden siger Korndorfer2): „Der
kommet zu seiner perfection in 500 Jahren". Ikke slet saa længe
var en Bjærgkrystal om at dannes: den er Is, som hærder i Fjældet
i 30 Aar, hedder det midt i det 16. Aarhundrede 3).
Vil man her indvende, at de citerede Forfattere hører ikke til de
mere bekendte, hvis Anskuelser, man kan tillægge stor Vægt, da
kunde man henvise til, at herhjemme staar en Mand som Caspar
Bartholin, der i hvert Fald i sin Kreds var en Autoritet, med
ganske tilsvarende Anskuelser. Han taler4 s) om Rubinerne, som
først er ufarvede og dernæst lidt efter lidt, idet de modnes, bliver
røde. Paa lignende Maade kalder han 6) en anden af Datidens ædle
Stene, Korallen, moden og bedst (maturum & optimum), naar den
er rød. Ja, her falder ham endogsaa et saa malende Billede ind som
at henvise til Æbler og Pærer, hos hvilke den røde Farve kommer
tilsidst og er Tegn paa Modenheden 6).
Jacobus Schallingus: 04?® AAM FA sive disqvisitio hermetico-galenica de
natvra ocvlorvm ... Erffurdt. 1615 in Folio, pag. 127.
2) Barth olo mæus Korndorfer: De tinctura gemmarum. s. 1. 1645.
8 °. E viij.
3) Specvlvm lapidvm ... Doctoris Cam illi Leonardi Pisavrensis Aug.
Vindelic. 1533. 4° pag. 27.
4) Casp. Bartholinus: Systema physicum... Hafniæ. 1628 8° Blad 386r:
„[Rubinus] Primum a. candicat, deinde paulatim maturecens rubescit."
s) C a s p. Ba r t h o 1 i n u s 1. c. Blad 397 r.
«) Casp. Bartholinus 1. c. Blad 397 r: „ ... Sic in pomis & pyris rubeus
color est ultimus & maturitatis index." — Forøvrigt er Bartholin
ikke den første, der bruger et saadant Billede i lignende Sammenhæng.
Mathesius, den bjærgværkskyndige Præst i Joachimsthal, siger (Berg-
postilla / oder Sarepta. Niirnb. 1578. in Folio. Blad 36 r): „Ein Kirsch
vnd Birn vber der erden muss jre zeit haben I biss sie reiff vnd volsten-
dig wird / solt denn ertz auch nicht sein zunemen / vnd mehrung haben /
vnnd mit der zeit verwandelt werden...“