Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
27 de et eller andet Sted at blive grønne. Dernæst breder den grønne Farve sig, indtil hele Stenen er grøn. Man kan finde umodne Sma- ragder, som delvis er grønne, delvis mørkebrune". Paa lignende Maade udtaler Jacob Schal ling1) som noget almindelig bekendt, at „auss newer Welt Schiffarten wissen die Jubelierer / dass die Car- funckeln ihre zeitigung haben / also dass etliche rohe vnd dieselbige Silberklar durch vnterglimmerende Goldflämlein gefunden werden / hernach zu durchsichtigen Gold werden vnd endlich in völlige Klar- heit einer flammenden Blutfarb ausszeittigen . . .“ Men lang Tid tog denne Modning. Om Smaragden siger Korndorfer2): „Der kommet zu seiner perfection in 500 Jahren". Ikke slet saa længe var en Bjærgkrystal om at dannes: den er Is, som hærder i Fjældet i 30 Aar, hedder det midt i det 16. Aarhundrede 3). Vil man her indvende, at de citerede Forfattere hører ikke til de mere bekendte, hvis Anskuelser, man kan tillægge stor Vægt, da kunde man henvise til, at herhjemme staar en Mand som Caspar Bartholin, der i hvert Fald i sin Kreds var en Autoritet, med ganske tilsvarende Anskuelser. Han taler4 s) om Rubinerne, som først er ufarvede og dernæst lidt efter lidt, idet de modnes, bliver røde. Paa lignende Maade kalder han 6) en anden af Datidens ædle Stene, Korallen, moden og bedst (maturum & optimum), naar den er rød. Ja, her falder ham endogsaa et saa malende Billede ind som at henvise til Æbler og Pærer, hos hvilke den røde Farve kommer tilsidst og er Tegn paa Modenheden 6). Jacobus Schallingus: 04?® AAM FA sive disqvisitio hermetico-galenica de natvra ocvlorvm ... Erffurdt. 1615 in Folio, pag. 127. 2) Barth olo mæus Korndorfer: De tinctura gemmarum. s. 1. 1645. 8 °. E viij. 3) Specvlvm lapidvm ... Doctoris Cam illi Leonardi Pisavrensis Aug. Vindelic. 1533. 4° pag. 27. 4) Casp. Bartholinus: Systema physicum... Hafniæ. 1628 8° Blad 386r: „[Rubinus] Primum a. candicat, deinde paulatim maturecens rubescit." s) C a s p. Ba r t h o 1 i n u s 1. c. Blad 397 r. «) Casp. Bartholinus 1. c. Blad 397 r: „ ... Sic in pomis & pyris rubeus color est ultimus & maturitatis index." — Forøvrigt er Bartholin ikke den første, der bruger et saadant Billede i lignende Sammenhæng. Mathesius, den bjærgværkskyndige Præst i Joachimsthal, siger (Berg- postilla / oder Sarepta. Niirnb. 1578. in Folio. Blad 36 r): „Ein Kirsch vnd Birn vber der erden muss jre zeit haben I biss sie reiff vnd volsten- dig wird / solt denn ertz auch nicht sein zunemen / vnd mehrung haben / vnnd mit der zeit verwandelt werden...“