Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

29 Mathesius1): „In Indien / da beide samen [o: de „Kim“, hvoraf Metaller og lignende opstaar] vnd die Erde edler / vnd die Sonne stercker wircket / vnd noch etwas von dem ersten segen / den Gott vbers Paradeiss gesprochen / hinderstellig ist / da wird auch die frucht edler vnd besser2)1*. — Dette, at Solens Hede var en af de Faktorer, som betingede en rigelig Ædelsten-Dannelse, blev troet ikke blot i det 16. Aarhundrede 3), men ogsaa i det 17. Foruden i Solheden søgte man 4) ofte en Forklaring i den Omstændighed, at andre Stjærner lyser over Indien end over Europa, udøvende deres Indflydelse paa ogsaa Ædelstenkimene i Jorden. De nævnte Forsøg paa at forklare, hvorfor de varme Lande (Indien o. v. s.) var særlig rige paa Ædelstene, lød endnu i det 17. Aarhundrede slet ikke saa utrolige. Hvad først Stjærnernes Ind- flydelse angaar, saa var det dengang almindelig anerkendt, at ethvert Himmellegeme („Stjærne") havde Indflydelse paa bestemte jordiske Ting: Dyr, Planter, Mennesker eller disses Organer, ogsaa paa Stene5). Det kunde følgelig ikke siges at være nogen fjærnt liggende Mu- lighed, at visse Himmellegemers Tilstedeværelse eller visse Kon- stellationer betingede en rigelig Ædelstendannelse. *) Johann Mathesius: Bergpostilla / oder Sarepta... Nurnberg. 1578. in Folio. Blad 35 r. 2) Ogsaa her i Landet kommer (omend paa anden Haand, efter Luther) den Tanke til Orde, at Guds Velsignelse gjorde Jorden frugtbar paa ædle Frembringelser, — at saadan var Tilstanden før Syndefaldet, da Jorden var nyskabt. Det hedder i en „Koge-Bog: Indeholdendis et hundre- de fornødene stycker. Kbh. 1625. 8°. Aij v.: „... formedelst Synden/ da er Jorden formaledidet oc forbandet / Huilcken Forbandelse giør/at Vrter oc Rødder icke nær naae den prijss / krafft / virckning oc vdræt- ning / som de ellers skulde haffue hafft...“ s) Se ogsaa Hieron. Cardanus: De subtilitate libri XXI. Norimb. 1550. in Folio, pag. 121. 4) Se f. Ex. Boetius de Boot: Gemmar. & lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 35. Ogsaa i dansk Litteratur berøres dette Emne: Collegii Physici Disputatio Duodecima De lapidibus et gemmis ... sub præsidio J a n i J a n i Bircherodii... 1651. Hafniæ. 4°. XIV. 5) Uden iøvrigt at komme ind paa Astrologiens vidtstrakte Felt vil dette senere blive berørt i anden Sammenhæng. Her kunde ogsaa fra dansk, lidt yngre Litteratur fremdrages et Exempel. Det hedder i: En Skiøn PI ane te-Bog. Kbh. 1710. 8° F6r, om „all den Frugt som voxer paa Jorden / Menisker / Dyr / Urter I Træ I Malm og Ædelsteene", at de ere „begavede med en underlig formængelse I som komer af Naturen og den Himmelske Indgydelse og Forarbeydelse / formedelst Stiernerne / Solen og Maanen ...“