Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
40 skelnes Lapis nephriticus derved, at den første er „grøn som Katost, dog oftest med hvide Aarer, undertiden tillige med blaa eller anden Farve x).“ Dette er kun Exempler, der viser, hvor vanskeligt, for ikke at sige umuligt, det i hine Tider var at konstatere, om en formodet lapis nephriticus ogsaa virkelig var ægte. Kendetegnene beroede paa et subjektivt Skøn: „haardere end Jaspis1*, — som maaske ikke havdes ved Haanden, eller hvis Ægthed var ligesaa vanskelig at konstatere. „Kan ikke poleres glat**; men hvad er „glat**? — „Er ikke saa smuk som Smaragd**; men hvad er „smuk**? Naar man holder sig disse Vanskeligheder for Øje, vil det være forstaaeligt, at selv de Redeligste kunde være i Vilderede med Hen- syn til, hvorledes Lapis nephriticus egentlig saa ud. At en saadan Forvirring var tilstede, derom haves der Vidnesbyrd fra Forfattere, der levede saa nær op ad det 17. Aarh., at de maa have haft dog noget Kendskab til Forholdene, og som paa den anden Side kunde begynde at kritisere ud fra større mineralogisk Indsigt. Saaledes skriver Baumer2), at „I Apothekerne opbevares forskellige grøn- lige Stene under dette Navn**, og Kriiniz3 4) giver nærmere Oplys- ning om, hvad det var for Stene. Der var „Seifsteine" (Smectites), formodentlig Steatit; der var „ein griiner Kiesel**, Marmor, Talk, ja, selv Malachit og muligvis andre1). Disse Oplysninger er hentede fra Forfattere fra første Halvdel af det 18. Aarh., som Kriiniz cite- rer. Hvilke Tanker han selv har gjort sig om Lapis nephriticus, fremgaar klart af hans Udtalelser5): „Der Nierenstein ist ein blätte- richt-faseriger, glatter, dichter Stein, von mittelmässiger Härte, wel- cher im Feuer hart wird“. Og længere fremme6): „Sie sind fett und schliipfrig, wie Speckstein, anzufiihlen**. Denne Beskrivelse kan vel næppe pas$e paa andet end Steatit. Men hvorledes den da kan siges (pag. 417) at være „gemeiniglich zum Theil durchsichtig**, er ikke let at forstaa. Saa meget er imidlertid vist, at Kriiniz’ „La- pis nephriticus** ikke har været identisk med Nutidens Nephrit. *) C a s p. B a r t h o 1 i n u s: 1. c. Bl. 6 v: Malachiten er „mal væ instar viridis.., sed cum venis plerumqve albis aliquando coeruleo, aut alio colore intermixto". 2) J. W. Baumer: Historia natvralis lapidvm pretiosorvm omnivm ... Francof. 1771. 8° pag. 110: „In pharmacopoliis varias petras viri- descentes sub hoc titulo asservari, quidem verum est“. s) LG.Kriinizz; Neues Hamburgisches Magazin IV 1768. 8°pag.414ff. 4) f. Ex. Serpentin: Kluge: Edelsteinkunde. Leipz. 1860. pag. 454. 6) Kriiniz 1. c. pag. 417. § 3. 6) K r ii n i z 1. c. pag. 423.