Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
skelnes Lapis nephriticus derved, at den første er „grøn som Katost, dog
oftest med hvide Aarer, undertiden tillige med blaa eller anden Farve x).“
Dette er kun Exempler, der viser, hvor vanskeligt, for ikke at
sige umuligt, det i hine Tider var at konstatere, om en formodet
lapis nephriticus ogsaa virkelig var ægte. Kendetegnene beroede paa et
subjektivt Skøn: „haardere end Jaspis1*, — som maaske ikke havdes
ved Haanden, eller hvis Ægthed var ligesaa vanskelig at konstatere.
„Kan ikke poleres glat**; men hvad er „glat**? — „Er ikke saa smuk
som Smaragd**; men hvad er „smuk**?
Naar man holder sig disse Vanskeligheder for Øje, vil det være
forstaaeligt, at selv de Redeligste kunde være i Vilderede med Hen-
syn til, hvorledes Lapis nephriticus egentlig saa ud. At en saadan
Forvirring var tilstede, derom haves der Vidnesbyrd fra Forfattere,
der levede saa nær op ad det 17. Aarh., at de maa have haft dog
noget Kendskab til Forholdene, og som paa den anden Side kunde
begynde at kritisere ud fra større mineralogisk Indsigt. Saaledes
skriver Baumer2), at „I Apothekerne opbevares forskellige grøn-
lige Stene under dette Navn**, og Kriiniz3 4) giver nærmere Oplys-
ning om, hvad det var for Stene. Der var „Seifsteine" (Smectites),
formodentlig Steatit; der var „ein griiner Kiesel**, Marmor, Talk,
ja, selv Malachit og muligvis andre1). Disse Oplysninger er hentede
fra Forfattere fra første Halvdel af det 18. Aarh., som Kriiniz cite-
rer. Hvilke Tanker han selv har gjort sig om Lapis nephriticus,
fremgaar klart af hans Udtalelser5): „Der Nierenstein ist ein blätte-
richt-faseriger, glatter, dichter Stein, von mittelmässiger Härte, wel-
cher im Feuer hart wird“. Og længere fremme6): „Sie sind fett
und schliipfrig, wie Speckstein, anzufiihlen**. Denne Beskrivelse kan
vel næppe pas$e paa andet end Steatit. Men hvorledes den da kan
siges (pag. 417) at være „gemeiniglich zum Theil durchsichtig**, er
ikke let at forstaa. Saa meget er imidlertid vist, at Kriiniz’ „La-
pis nephriticus** ikke har været identisk med Nutidens Nephrit.
*) C a s p. B a r t h o 1 i n u s: 1. c. Bl. 6 v: Malachiten er „mal væ instar viridis.., sed
cum venis plerumqve albis aliquando coeruleo, aut alio colore intermixto".
2) J. W. Baumer: Historia natvralis lapidvm pretiosorvm omnivm ...
Francof. 1771. 8° pag. 110: „In pharmacopoliis varias petras viri-
descentes sub hoc titulo asservari, quidem verum est“.
s) LG.Kriinizz; Neues Hamburgisches Magazin IV 1768. 8°pag.414ff.
4) f. Ex. Serpentin: Kluge: Edelsteinkunde. Leipz. 1860. pag. 454.
6) Kriiniz 1. c. pag. 417. § 3.
6) K r ii n i z 1. c. pag. 423.