Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

41 Den her skildrede Usikkerhed i Kendskabet til Nephrit’ens Egen- skaber og Udseende skulde ikke blive mindre, naar man søgte at skaffe sig Klarhed over de stendrivende Egenskaber. Man kan jo let tænke sig, at en „Nephriticus“, hvis Udseende stemmede med de bedste Forfatteres Angivelser, ikke viste Spor af Virkning, og omvendt med en mere tvivlsom „Nephriticus". Anvendelsen af Lapis nephriticus skal imidlertid først omtales i et følgende Kapitel. Der kunde endnu nævnes flere Stene af denne Gruppe, hvilke har spillet en vis Rolle, og hvortil der ogsaa knytter sig nogen kul- turhistorisk Interesse. Man kunde nævne Heliotropen, der i det 17. Aarhundrede ikke helt fejlagtigt regnedes for en Art Jaspis 1). Og navnlig kunde der maaske være Grund til at nævne Lazur-Stenen (Lapis Lazuli), hvis himmelblaa Farve, ofte isprængt med Partikler, der ansaas for Guld, men i Virkeligheden er Svovlkis, tidligt har fanget Menneskesindets Interesse, idet den for en fantasifuld Betragt- ning kan minde om den stjærnebesatte Himmel. Alligevel skal jeg ikke komme nærmere ind paa disse Stene, da deres Rolle var mindre betydelig i det her studerede Tidsrum. Som den sidste Sten i denne Gruppe maa derimod omtales Aetites, „Ørnestenen", der for mange Slægter har staaet som en udmærket Fødsels-Amulet. Det hedder f. Ex. hos Baricellus2): „welche gebährende Weiber denselbigen mit Silber vmbgeben / auff die Hiifft binden / die kommen jhrer Geburth sehr geschwind / vnd fast ohn alle Empfindnuss ab“. Et Spørgsmaal, hvortil der senere vil blive Lejlighed til at komme tilbage i denne Bog. Meget udførlige historiske Oplysninger om „Ørnestenen", der mentes at findes i Ørnens Rede, haves i F. L. Grundtvigs Mono- grafi herover* * * * * 8). Det skal derfor kun lige nævnes, at man i det 17. Aarhundrede ved Aetites forstod Konkretioner („Stene"), som ofte havde Form af Æg eller mere eller mindre fuldkomne Kugler. Ste- *) Se f. Ex. Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum historia. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 258—59. 2) Julius Cæsar Baricellus: Thesavriolvs secretorvm: Das ist / Be- wärtes Schatzkämerlein allerley Geheymnussen... Franckfurt a. M. 1620. 8° pag. 264. 8) F. L. Grundtvig: Løsningsstenen. Kbh. 1878. 8°. En ældre Monografi er: J. L. B a u s c h i u s: De lapide aétite sche- diasma. Lips. 1665. 8°.