Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

42 nene skulde være hule. Ranglestenene fra Danmarks og Nordtysk- lands Skrivekridtformation regnedes til Aetites. Men ogsaa andre Konkretioner, i hvis indvendige Hulhed der sad Krystaller, skildres og afbildes som hørende til Aetiterne x). løvrigt er det ofte ikke let at faa at vide, hvorledes man identificerede en Sten som værende en Ørnesten. Aetiter afbildes foruden i de af Grundt vig * 2 *) nævnte Bøger, ogsaa af Besler8). Hvad der har bevæget Besler til at sammenfatte alle disse ret forskelligt formede Stene som Ørne- stene, er ikke ganske indlysende. For det Menneske i det 17. Aar- hundrede, der vilde anskaffe en Ørnesten til Brug som Amulet, har det ikke været let at vide, om det nu ogsaa var en af de rette. Saa stærkt varierede det Ydre, ja, der var endogsaa dem, der kaldte visse af Havet opskyllede haarde vestindiske Frugter for „Aetites" 4 *). Med Ørnestenen forlades de egentlige Mineraler. Som ret uren Konkretion af Kvarts, Kalkspat, Brunjærnsten eller lignende, kan den kun i uegentlig Forstand kaldes et Mineral, navnlig da man i ældre Tider ikke tog Hensyn til Konkretionens kemiske Natur. Forsaavidt den kaldes Ørnesten og troedes at findes i Ørnens Rede, nærmer man sig her til den sidste Gruppe af det 17. Aarhundredes ædle Stene, nemlig de i Dyr fundne, hvilke nu skal omtales. E. Stene, som findes eller bl. a. i det 17. A ar hun- drede mentes at findes i dyriske Organismer. Det var, som allerede tidligere berørt, de ældre Tiders Ansku- else, at ogsaa i dyriske Organismer dannedes Stene, der trods deres ofte uanselige Ydre kunde kaldes „pretiosi": ædle og dyre Stene, i Betragtning af deres formentlige mærkelige Egenskaber. Perlerne ansaas, som nævnt, af nogle Forfattere i det 17. Aarhundrede for at Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 375 ff. *) pag. 109. 8) Continvatio rariorvm et aspectv dignorvm ... qvæ collegit... Basilius Besler. [1622] in Folio. Tavle 13. 4) Grundtvig: Løsningsstenen. Kbh. 1878 pag. 107—08, hvor Ole Worms Anskuelser om denne opskyllede Frugt citeres.