ForsideBøgerKulturhistoriske Studier … paa det 17. aarhundrede

Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
43 høre til denne Kategori. Her skal nu omtales nogle af de i kultur- historisk Henseende interessanteste dyriske ædle Stene: Bezoar-, Tudse- og Edderkop-Stenene. Endnu saa sent som 1727 kan man træffe Stene af denne Art omtalt under Kapitlet: „De lapidibus pre- tiosis, sive gemmis“ 1). Vigtigst er Bezoar-Stenene. Navnet, der skrives paa mange forskellige Maader, skal være af persisk Oprindelse og betyde Modgift2). Bezoar-Stenene hører til de allerberømteste medicinske Stene ogsaa i det her særligt studerede 17. Aarhundrede. Man skelnede mellem orientalske og occidentalske Bezoar-Sten, af hvilke navnlig de første nød stor Anseelse i Læge- kunsten, hvorom nærmere paa sit Sted. De occidentalske Bezoar-Sten beskrives3) som graa Stene af indtil Barnehoveds Størrelse, bestaaende af det ene Lag concentrisk over det andet. En Afbildning findes hos Mercati 4). De orientalske Bezoar-Sten naaede aldrig de occidentalskes Stør- relse. I Reglen afbildes5) de af Størrelse som en Hassel- eller Val- nød 6) De beskrives altid som bestaaende af mange concentriske Lag; „som et Løg“ 7). Deres Farve var ret varierende: nærmende sig det graa, eller endogsaa sort; ofte med et gulligt eller grønligt Anstrøg 8). Det her meddelte gælder de egentlige orientalske Bezoar-Sten, der hidrørte fra Bezoar-Geden. Men desuden bragtes i Handelen lig- nende ostindiske Stene, hidrørende fra Hulepindsvinet (de saakaldte *) Christianus V a te rus: Physica experimentalis systematica.... Wittenb. 1727. 4° Ed. 3. pag. 436: Bufonites (O: Tudse-Sten). 2) H. Fiihner: Bezoar-Steine /.’Janus VI pag. 317 ff. s) Se f. Ex.: Mich. Mercati: Metallotheca ... Romæ. 1719. in Folio, pag. 173 ff. En Fortegnelse over Bezoar-Monografier fra ældre Tider findes hos Fiihner (Janus VI pag. 356) og i Caspar Neumann; Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tom. III. Zullichau. 1753. 4° pag. 385, hvor i det hele taget adskilligt interessant vedrørende Bezoar kan læses. 4) Michaelis Mercati: Metallotheca. Opus posthumum ... Romæ. 1719. in Folio, pag. 174. 5) Bl. a. hos Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 362. 6) Afbildningerne i Mercati Metallotheca. 1719. pag. 172 viser dog noget større orientalske Bezoar-Sten. 7) „Constat lapis [Bezoardicus] ex tunicis ... ut in cæpis videre contingit“ (Boetius de Boot 1. c. pag. 361). 8) Boetius de Boot 1. c. pag. 361.