Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

43 høre til denne Kategori. Her skal nu omtales nogle af de i kultur- historisk Henseende interessanteste dyriske ædle Stene: Bezoar-, Tudse- og Edderkop-Stenene. Endnu saa sent som 1727 kan man træffe Stene af denne Art omtalt under Kapitlet: „De lapidibus pre- tiosis, sive gemmis“ 1). Vigtigst er Bezoar-Stenene. Navnet, der skrives paa mange forskellige Maader, skal være af persisk Oprindelse og betyde Modgift2). Bezoar-Stenene hører til de allerberømteste medicinske Stene ogsaa i det her særligt studerede 17. Aarhundrede. Man skelnede mellem orientalske og occidentalske Bezoar-Sten, af hvilke navnlig de første nød stor Anseelse i Læge- kunsten, hvorom nærmere paa sit Sted. De occidentalske Bezoar-Sten beskrives3) som graa Stene af indtil Barnehoveds Størrelse, bestaaende af det ene Lag concentrisk over det andet. En Afbildning findes hos Mercati 4). De orientalske Bezoar-Sten naaede aldrig de occidentalskes Stør- relse. I Reglen afbildes5) de af Størrelse som en Hassel- eller Val- nød 6) De beskrives altid som bestaaende af mange concentriske Lag; „som et Løg“ 7). Deres Farve var ret varierende: nærmende sig det graa, eller endogsaa sort; ofte med et gulligt eller grønligt Anstrøg 8). Det her meddelte gælder de egentlige orientalske Bezoar-Sten, der hidrørte fra Bezoar-Geden. Men desuden bragtes i Handelen lig- nende ostindiske Stene, hidrørende fra Hulepindsvinet (de saakaldte *) Christianus V a te rus: Physica experimentalis systematica.... Wittenb. 1727. 4° Ed. 3. pag. 436: Bufonites (O: Tudse-Sten). 2) H. Fiihner: Bezoar-Steine /.’Janus VI pag. 317 ff. s) Se f. Ex.: Mich. Mercati: Metallotheca ... Romæ. 1719. in Folio, pag. 173 ff. En Fortegnelse over Bezoar-Monografier fra ældre Tider findes hos Fiihner (Janus VI pag. 356) og i Caspar Neumann; Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tom. III. Zullichau. 1753. 4° pag. 385, hvor i det hele taget adskilligt interessant vedrørende Bezoar kan læses. 4) Michaelis Mercati: Metallotheca. Opus posthumum ... Romæ. 1719. in Folio, pag. 174. 5) Bl. a. hos Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 362. 6) Afbildningerne i Mercati Metallotheca. 1719. pag. 172 viser dog noget større orientalske Bezoar-Sten. 7) „Constat lapis [Bezoardicus] ex tunicis ... ut in cæpis videre contingit“ (Boetius de Boot 1. c. pag. 361). 8) Boetius de Boot 1. c. pag. 361.