Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C
44
piedra de porco *) og fra andre Dyr. Disse sidstnævnte Sorter spil-
ler dog kun en forsvindende Rolle i Sammenligning med Gede-Be-
zoarerne og skal derfor ikke omtales nærmere her. Det samme gæl-
der for de „Bezoar-Sten“ fra europæiske vildtlevende Dyr eller
Husdyr, hvorom der findes ikke faa Angivelser i den ældre Litte-
ratur 2).
Hvilken Oprindelse de her nævnte Stene havde, var endnu i det
17. Aarhundrede ret omdiskuteret. Meget gængs var den Paa-
stand, der i Aarhundreder gengives fra Bog til Bog, at Bezoar-
Stenene dannedes i Øjnene paa Hjorte, der havde ædt giftige Slanger.
Typisk er Rollenhagens3) curiøse Gengivelse af denne ældgamle
Fabel4): „Wann die Hirsch mit den Schlangen zusammen gangen /
und sie gefressen hat / und mit Durst iiberfallen wird / sonderlich
im Morgenlande / da sehr grosse Hirsche gefunden werden / sucht
er also bald einen See oder fliessend Wasser / darin er sich bis
ans Haupt hinein setze.
Nach des Königlichen Propheten Wort5): Wie der Hirsch schreyet
*) Efterretning om denne Sten findes bl. a. hos Engelbert Kæmpfer:
Amoenitatum exoticarum politico-physico-medicarum fasciculi V. Lem-
goviæ 1712. 4°pag. 393. K æ m p f e r maa antages at have tilvejebragt
særligt paalidelige Efterretninger om Bezoar-Stenene, idet han selv
har berejst de Lande, hvor de findes.
2) For at anføre et Par Exempler, der har Interesse for de nordiske
Lande, da opfordrer Urban Hiärne (Een kort Anledning till
atskillige Malm- och Bergarters ... effterspöriande ... Anno 1694. 4°) til
at give Agt paa [B4r] „Om man icke i Hästar / Boskap I Fåår / Swijn /
&c har funnit stenar? NB. äro till Läkedom tienlige". — Endnu i 1730
skriver Bro me 11: (Inledning till nödig kundskap at igenkienna ...
allahanda berg-arter. Stockholm. 1730. 8° pag. 50.): „Hos hästar / får /
getter / swin och boskap / genereras ofta allahanda stenar inom deras
inälfwer / hwaribland någre högt werderas / emedan de uti godhet för-
menas swara emot de utländska Bezoars-stenar ..— Disse Udtalelser
svarer ganske til, hvad der kendes fra Udlandet. Saaledes hedder det
i Joh. Christ. Thiemen: Haus-, Feid-, Artzney-, Koch-, Kunst-
und WunderBuch. Nurnb. 1700. 4° Bd. II pag. 1266, at den Sten (Hippo-
lithus), som af og til findes i Hestens Indvolde „ist dem Occidentalischen
Bezoar nicht sehr ungleich I hat auch solche Wirckung".
*) G. Rollenhagen: Warhaffte Liigen I von Geistlichen und Naturlichen
Dingen. Wahrenberg. 1680. 8° pag. 89, efter Agricola.
4) En Afbildning af, hvorledes Bezoar dannedes i Hjortenes Øjne haves
bl.a.i:Ortus Sanitatis. Moguntiæ. 1491. Folio. De Lapidibus hhiij v(U.B.).
*) 0: Davids 42. Psalme.