Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

45 nach frischem Wasser. Wie ihn aber seine Natur leret / so trincke er aus dem Wasser nichts. Sondern durste mitten im Wasser/wie der Tantalus. Denn so bald er das Wasser schmeckte / wurde er fiir todt dahin fallen. Es lauffen ihm aber unter des viel Thränen aus seinen Augen / die allgemacht dick werden / zusammen rinnen I und bestehen bleiben / so gross als eine Castanien-Nuss. Dieselben fallen dem Hirsch aus den Augen / wenn er aus dem Wasser gehet. Das mercken die Leut / und lesen sie auff. Die sind das rechte Belza- hard [Bezoar]...". Rollenhagen selv tror ikke paa denne Fremstilling, bl. a. fordi Hjortene ikke æder Slanger. Punkt for Punkt søger han at gendrive Beretningen: „Es1) haben aber diese Scribenten sich ehrlich ver- waret / das sie dazu setzen / es geschehe nicht allenthalben / sondern allein i den Morgenländern. Etwa zu Nirgendheim . . . .“ Men det har faldet de svundne Aarhundreders Mennesker svært at slippe Troen paa Hjorte-Taare-Stenen som værende en Bezoar-Sten. Det ser man bl. a. deraf, at nogle — saasom Mere at i2), der døde 1593 — opstiller en særlig Hjorte-Taare-Sten „der synes at være nær i Slægt med Bezoar-Stenene“3), hvis Oprindelse var en ganske anden, nemlig den, som vel alle betydeligere Forfattere ogsaa i det 17. Aarhundrede hyldede: at Bezoar-Stenene dannedes i visse Patte- dyrs Indvolde. Hvilke Dyr det var, kan ikke besvares ens for alle Bezoar-Stens Vedkommende. Hvad den occidentalske Bezoar angaar, saa er allerede det 16. Aarhundredes Skribenter enige om, at den dannedes i visse peruanske Dyr. Indfødte og andre troværdige Mænd, der fra Cusco i Peru kom til Rom, har fortalt Mercati4), at oc- cidentalske Bezoar-Sten fik man af Dyr, som kaldtes Vicogna, Gua- nacco og Tarruga. Andre, saaledes Ole Worm 5) paa anden Haand, kalder Dyret Vicana. Utvivlsomt mener man de Lama-Arter, hvis Navne let genkendes i de nævnte gamle Betegnelser. Senere Zoologer6) *) pag. 93. 2) Michaelis Mercati: Metallotheca... Romæ. 1713. in Folio, pag. 177: „Proxima videtur esse bezoario lapidi Cervi lacryma...“ •) Sml. Museum Wormianum 1655 in Folio, pag. 111: „Lapis, qui . in Canthis oculorum Cervi reperitur, etiam pro Bezoardico venditatur. 4) Michaelis Mercati: Metallotheca... Romæ 1713. in Folio pag. 173 nederst. s) Museum Wormianum: Amstelodami. 1655. in Folio, pag. 111. °) [Buffon & Daubenton]: Histoire naturelle... du cabinet du roi. Tome 12 (Quadrupedes Tome IX) Paris 1764. 4° pag. 242 ff.