ForsideBøgerKulturhistoriske Studier … paa det 17. aarhundrede

Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
46 har kunnet bekræfte, at virkelig occidentalske Bezoar-Sten dannes i de nævnte Dyr. At de orientalske Bezoar-Sten dannedes i en Art Geder, var det 17. Aarhundredes Forfattere enige om. Dette gælder de egentlige orientalske Bezoarer. De mindre hyppige Abe- og lignende Stene tilkendegiver ved deres Navn deres Herkomst. Ligesaa almindeligt kendte Bezoar-Stenene var i det 17. Aar- hundrede, ligesaa sjældent var det at have set Dyrene, som leverede disse, — eller rettere sagt: der var næppe nogen europæisk Natur- forsker i det 17. Aarhundrede, som havde haft et fuldstændigt Ex- emplar til Undersøgelse. Hvad Naturaliesamlingerne ejede, var kun Bezoar-Gedens1) Horn eller en Tot af dens Uld, hvilket opbevaredes som store Sjældenheder Side om Side med Misfostre, mærkelige udenlandske Dyr, ethnografiske Rariteter og hvad der nu ellers havde Datidens Interesse. 2) *) Andre Bezoar-Dyr f. Ex. det vestindiske nævnes ikke direkte. Dog kan det af og til ikke ses af Angivelserne, hvilket Slags Dyr det er, hvoraf man ejer noget. Sml. Noterne nedenfor. 2) I Neapel fandtes midt i det 17. Aarhundrede Bezoar-Dyrets Horn og Haar. Thomas Bartholin nævner det, aabenbart som noget af det mere interessante, en ung Studerende kunde faa at se i den nævnte By. (Th. B ar t h o 1 i n u s: De peregrinatione medica ad ... Oligerum Ja- cobæum ... Hafn. 1674. 4° pag 25: Cornu Bezoar et pili ejusdem). — Selv i Leyden, hvor man dog skulde menes at have mange For- bindelser med Ostindien, haves kun Bezoar-Gedens Horn („Verscheyden Rarieteyten in de Gaelderije der Academie Kruyt-hoff te sien, in Ley- den" :Nr. 75 Cornua Capri Lapidem Bezoardicum gerentis. Fortegnelsen fin- des paa et Blad, indhæftet i det kgl. Bibliotheks Exemplar af G. S eger: Synopsis methodica rariorum . .. in Musæo... Olai Wormii. Hafn. 1653. 4°) — I Danmarks Hovedstad var saa meget af Bezoar-Dyret ikke stillet til Skue i det 17. Aarhundrede. I Privateje nævnes „Horn von Bezoar Bock“ (Specifikation paa atskillige Metal oc Rareteter...“, solgte fra en unævnt Ejer ved Auktion d. 21. Oktober 1684.). Selvom disse Horn har været ægte, beroede det paa en Privatmands Velvillie, om man kunde faa dem at se. — I Thomas Bartholins Museum, der kunde studeres i Anatomi-Huset, fandtes kun Bezoar-Dyrets Uld, om ost- eller vestindisk kan nu ikke mere ses (T h o m a s B a r t h o 1 i n u s: Domus anatomica hafniensis brevissime descripta. Hafn. 1662. 8° pag. 55: Lana Animalis Bezoartici.). Vel var dette kun lidt af Dyret. Men om Sjældenheden vidner bl. a. den Omstændighed, at en saa ivrig Forsker og Samler med saa gode udenlandske Forbindelser som Ole Worm ikke ejede nogen Del af Bezoar-Dyret, med Undtagelse af Stenene, og derfor ogsaa paa sin Liste over Sager, som han ønsker