ForsideBøgerKulturhistoriske Studier … paa det 17. aarhundrede

Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
47 Naar selve Dyret, der leverede Bezoar-Stene, var saa vanskeligt at faa at se, maatte man hjælpe sig med Afbildninger. Det vestindiske Bezoardyr af bildes af Franciscus Hernandez1). Flere Afbild- ninger, ældre end det 18. Aarhundrede, af dette eller disse Dyr ken- der jeg ikke. Man synes at have interesseret sig mindre herfor. — Den orientalske Bezoar-Ged af bildes af Pomet2). Dette behøver dog ikke at betyde, at Forfatteren har set et saadant Dyr i levende eller død Tilstand. Der var endnu i det 17. Aarhundrede ikke noget særligt paafaldende i at supplere sin Viden ved Fantasiens Hjælp og forsyne sine Bøger med Afbildninger af Genstande, om hvilke intet eller næsten intet vidstes med Sikkerhed. Typisk iblandt mange Ex- empler er en Figur hos Athanasius Kircher3); han af bilder „En- hjørningen" i Fiskeskikkelse, med Skæl og Finner, fuldstændig fri Fantasi. Saaledes konstruerede man dengang Illustrationer efter en foreliggende Text. Til denne Slags oplysende Afbildninger maa det 17. Aarhundredes Bezoar-Ged-Afbildninger sikkert regnes, at dømme efter Sparsomheden af det Materiale, som efter Litteraturens Angi- velser kan ligge til Grund derfor. En Undtagelse danner dog mulig- vis Hernandez’ Figur, idet han havde berejst Vestindien. En Sten, der ansaas for at være i Besiddelse af saa sjældne Modgift- sig fra Ostindien nævner: „Horner af det diur som Bezaar voxer i". (Se min Afhandling: „Om Ole Worms Samlervirksomhed" i: „Danske Studier". 1912. pag. 134). — Heller ikke Kongens Kunstkammer ejede vistnok noget af Bezoar-Dyret (Bering Li isberg: Kunstkammeret København 1897 pag. 153 ff.) I Hertugdømmerne fandtes Bezoar-Gedens Horn i det gottorpske Kunstkammer. (Adam Olearius: Gottorffi- sche Kunst-Cammer. Schlesw. 1666. 4 0 Tavle IX fig. 7), medens den i sin Tid bekendte Kieler-Professor Joh. Daniel Major i sin Sam- ling ejer et Stykke, som kun med Tvivl henføres til Bezoar-Geden: „ • • • ein schwartzes Horn / als ein Musicalischer Zincke / von Bezoar- Thier / oder vielmehr von einer benachbarten Arth / Indianscher Gazelle, oder Ziegen-Böcke". (Kurtzer Vorbericht/betreflfend D.Johann Daniel Majors... Mvsevm Cimbricvm... Plön. 1688. pag. 9.). Fra Tiden om Aar 1700 kendtes Bezoar-Horn i dansk Privateje. Se: Catalogus librorum varii generis ... nec non rariorum naturalium ... quorum auctio habebitur in ædibus Christiani Reitzeri... 1716. 8°. Naturalia Sectio I. Nr. 22. ’) Franc. Hernandez: Nova plantarvm, animalivm et mineralivm mexicanorvm Historia. Romæ. 1651 in Folio pag. 325. 2) Pomet: Hist. gén. d. drogues. Paris. 1694. Folio. 2. partie. pag. 10. 8) Athanasius Kircherus: Mundi subterranei Tom. II Amstelod. 1678. in Folio, pag. 67.