Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
*
8
I
48
egenskaber som Bezoar-Stenen, hvorom nærmere i et følgende Afsnit,,
maatte naturligvis være stærkt udsat for Forfalskelse, ligesom de kost-
bare og smukke egentlige Ædelstene (i Nutids Betydning) var det.
Disse sidste forfalskedes oftest ved Hjælp af farvet Glas. Dette er
et helt stort Spørgsmaal for sig, et Afsnit af Glasmagerkunstens Hi-
storie, som det vilde føre for vidt at forsøge paa at skildre her, saa
meget mere som det kun i uegentlig Forstand vedrører de ædle Stene.
— Bezoar-Stenene derimod maatte naturligvis forfalskes paa anden
Maade. Der existerer adskillige Anvisninger 3) til at fabrikere „kun-
stige Bezoar-Sten“, hvis Egenskaber i Reglen roses i lige saa høje
Toner som de ægtes. Man brugte til Fremstillingen forskellige Plan-
ter, Rav, Perler eller Fragmenter af ædle Stene, f. Ex. Rubin, Saphir,
Topas og lignende. Alt dette dannedes ved Hjælp af Gelatine, som
man lod tørre langsomt, til en Kugle, der kunde overtrækkes med
Bladguld. Der kunde ogsaa tilsættes Moskus og Ambra samt flere
andre Ingredienser, hvilke her forbigaas.
Saadanne „kunstige Bezoar-Sten“, der — som Gleditsch2)
siger sidst i det 18. Aarhundrede — „leicht mehrere Kräfte haben
[kann] als der wahre Orientalische Bezoar", thi de indeholdt dog
*) Joannes Prævotius: Selectiora remedia, multiplici vsu comprobata
... Patavii. 1657. 8° pag. 48—49 gives Recept paa „Bezoar artificiale
Meum“. —J acobus le Mortius: Chymiæ veræ nobilitas & utilitas.
Lugd. Bat. 1696. 4°, hvori findes: Chymia medico-physica ratione &
experientia nobilitata“; pag. 172 omtales kunstige B., som ved at
dyppes i tørrende Gelatine faar Lagstruktur ligesom de ægte. —
E. Kæmp fer (Amoenitatum exoticarum politico-physico-medicarum
fasciculi V. Lemgoviæ. 1712. 4° pag. 397) omtaler Lapis de Goa,
tilberedt af jesuiter-Pateren Caspar Antonius. Den siges at bruges
meget og med godt Held („Usus frequens et probatissimus ...). En
lignende Lapis de Goa tilberedtes af Pater Nicolaus Momitius, der
mærkede sit Præparat med Bogstaverne N. M. paa den ene Side og
paa den anden en Ged eller andet 4 føddet Dyr. I Mich. B. Valen-
tinus: India literata. Francof. a. M. 1716 in Folio, pag. 497 omtales paa
anden Haand en kunstig Bezoar-Sten, udvendig forgyldt. Det opregnes
i 30 § hvilke Sygdomme den helbreder. — Med Goa-Stenen be-
skæftiger man sig ogsaa i: Academiae Caesoreo- Leopoldinae Carolinae
natvrae cvriosorvm Ephemerides... Certuria III & IV Norimb. 1715.
4° Appendix pag. 86. — Kunstig Bezoar med Indhold af Rubin og
lignende omtales i C. Neumann: Chymicæ medicæ dogmatico ex-
perimentalis tomus III. Zullichau. 1753. 4° pag. 381.
2) I. G. G 1 e d i t s c h: Anleitung zu einer vernunftmässigen Erkenntniss
der rohen Arzeneymittel. Berlin. 1767. 8° pag. 122.