Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

49 Moskus eller i hvert Fald medicinske Planter o. 1., maa helt ned omkring Aar 1800 have haft Interesse for danske Apothekere1). Man var i det 17. Aarhundrede klar over, at en stor Del af de i Handelen gaaende Bezoar-Stene var ikke ægte2). Men at konstatere dette var ikke saa let. Prøver var der nok af. Schurtz8) anbefaler, støttende sig til ældre Litteratur, at jage en glødende Naal i Bezoar- Stenen. Giver den ingen Røg, saa er den ægte. En anden Prøve er 3) at give et Menneske eller et Dyr Gift samt Pulver af Bezoar- Sten. Lever den forgiftede herefter, er Stenen ægte4). Atter en tredie Prøve3) gaar ud paa at prøve, om Pulver af Bezoar-Sten, udrørt med Spyt eller Vand, efterlader nogen Farve paa linned Tøj, hvilket den ægte skulde gøre. Endelig hørte til de mindre kendte Prøver den, at lægge en Bezoar-Sten i koldt Vand, der skulde begynde at koge, hvis Stenen var ægte. Sagtens mener man her den snurrende Lyd, der kommer, naar et porøst Legeme lægges i Vand, idet Luften drives ud af Hulhederne. — Der fandtes endnu andre Metoder til at kende ægte Bezoar-Sten fra falske. Men ingen af dem er synder- lig exact, og skal derfor forbigaas her. Forvirring maatte det ogsaa afstedkomme, at orientalske og occidentalske Bezoarsten indbefattedes under ét ved Prøverne. Disse to Sorters kemiske Natur er ganske for- skellig 5 * *). De maatte derfor forholde sig forskelligt f. Ex. overfor Prø- ven med den glødende Naal. ‘) N. Tychsen: Theoretisk og praktisk Anviisning til Apothekerkunsten. Kbhvn. 1804. Bd. I pag. 748. 2) Se f. Ex. Jacobus Primerosius: De vulgi erroribus in medicina. Roterodami. 1658. 8° pag. 450. 8) G. N. Schurtz: Neu-eingerichtete Material-Kammer. Nurnberg. 1672. in Folio, pag. 52. Dette kun som et Exempel iblandt mange. 4) Man maa give Ole Worm (Mus. Wormian, pag. 111.) Ret i, at denne Prøve er den bedste, — men naar man foretog Prøven, var man udsat for saadanne Katastrofer, som da den dødsdømte Kok, der forsøgsvis fik Gift, døde trods Bezoar-Pulveret. (Efter Paré gengivet hos Frank- lin: La vie privée d’autrefois. Les médicaments. Paris. 1891. 8° pag. 157.). 8) „Janus“ VI pag. 318. 4