Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

50 Nu skal den næste „dyriske Ædelsten", nemlig Tudse-Stenen, lapis bufonius, omtales lidt udførligere. I Aarhundreder har Tudsen været anset for et af de giftigste Dyr1). Dens Hæslighed og natlige Færd gjorde den mistænkelig. Der fabledes om, at den fødtes af Troldkvinder med Djævelen som Fader. I det 17. Aarhundrede betragtede man en Tudse med samme Følelse af Skræk, som den en pludselig tilsynekommende giftig Slange nu om Dage foraarsager. Det var nu i de svundne Aarhundreder, i hvert Fald et Stykke ind i det 18. Aarhundrede, en udbredt Anskuelse, at der i dette giftige Dyr dannedes en Sten, som bl. a. havde den mærkelige Egen- skab at drage al Gift til sig, en Egenskab som ogsaa selve Tudsen mentes at have. Tudse-Stenen2) beskrives og af bildes3) i Reglen som en i det ydre uanselig Sten af Halvkugleform med en Fordybning paa den plane Side. Andre4) beskriver den som Knappen paa et Sværd- *) Angaaende dette Spørgsmaal kan henvises til: Wilh. Chr. Orphal: Musterung aller bisher mit Recht oder Unrecht fur giftig gehaltenen Thiere Deutschlands. Leipzig. 1807. 8 °. — Angaaende det 17. Aar- hundredes Syn paa Tudsen se: Chr. F. Paullini: Bufo. Norimbergæ. 1686. 8°. —J o h s. S c h r ö d e r (Vollständige und Nutzreiche Apotheke .. Nurnb. 1693. in Fol. 5. Bog. pag. 9—10.) siger, at Tudsen er „das garstigste / gifftigste und abscheulichste Thier". „Sie hat gegen dem Menschen eine solche Feindschaft / dass wenn selber sie aufhenget I und rauffet / sie vor lauther Wuth gegen selben stirbet". — Her kunde ogsaa mindes om S. Bugges Ord (Ethices Christiane? Anden Part / Diure-Jagt... Kbh. 1663. 8°. Vers 98) om „Padden... Aff streng Forgifft oc Ædder fuld / Mennisken allerledist...“ 2) Nogen Litteratur vedrørende denne er samlet af Wolfgang Fran- zius i hans: Historia animalivm. [Bd. I] Francof. & Leipzig. 1712. 4° pag. 777 og [Bd. II] pag. 3227. s) Afbildninger findes i Mercati Metallotheca... Romæ. 1719 in Folio pag. 184. Endvidere i Boetius de Boot: Gemmarum & lap. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 301, og i: Luidius: Lithophylacii Britannici Ichnographia... Londini. 1699. 8° Tavle XVI figg. 1382, 1395, 1399, 1414, 1415. — Johannes Schrøder: Pharmacopoeia medico-chymica. Francof. 1669. 4° Zoologia pag. 273 beskriver Tudse-Stenen som: „Gemma ... bullæ instar, altera parte cava, altera convexa ...“ 4) G. Rollen hagen: Warhaffte Liigen / von Geistlichen und Natiirlichen Dingen. Wahrenberg. 1680. 8° pag. 194: „wie ein halb klein Ey gross/ gestalt wie ein Knopf am Schwerte / mit fiinff schönen ausgestochenen Linien / Creutzweis gezieret...“