ForsideBøgerKulturhistoriske Studier … paa det 17. aarhundrede

Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
51 hæfte, prydet med flere Rader af smaa Forhøjninger og smaa For- dybninger. Hvorledes denne mærkelige Sten, der kunde bæres indfattet i en Ring eller paa anden Maade, egentlig dannedes i Tudsen, derom gik der de forunderligste Beretninger. Saaledes skriver Rollenhagen1): „Es ist auch bey vielen gar gewis/dass die Kröten einen sonder- lichen Reichstag halten / und wehlen eine zum Könige. Da setzen sie sich rings herumb / blasen die mit so starcken Gifft an / das ihr ein Stein auff dem Häupt wechst. . Andre troede, at Tudsen bar en Sten i sin Mund. Ved passende Behandling skulde man kunne faa Dyret til at give Stenen fra sig2). De to her gengivne Fortællinger om Tudsestenens naturlige Findested, var dog vistnok nærmest Menigmands Anskuelser. De Lærde troede, at Tudsestenen dannedes i Tudsens Hoved3), ganske ligesom der fandtes „Stene" i mange Fiskes Hoveder (Otolither), — hvis man overhovedet troede, at de Stene, der gik under Navn af Tudsestene, virkelig hidrørte fra Tudsen. Thi endnu havde aldrig nogen Mand af uomtvistet Autoritet faaet lokket eller pint Stenen fra Tudsen. Ja, en Videnskabsmand som Holgerjacobæus4) har endogsaa ved egne Forsøg erkendt, hvor umulig den Methode er, der anbefales til at faa Tudsen til at give Stenen fra sig: nemlig at sætte Tudsen i et Bur i Solen flere Dage i Træk. Thi Dyret kan ikke taale Solens Straaler saa længe. Allerede i Løbet af et Kvarter (intra quadrantem horæ) dør den. Stort bedre gik det ikke med Forsøgene paa at finde Tudse- Stenen inde i Tudsens Hoved. Holger Jacobæus5) har anato- meret Tudsen uden at finde nogen Sten i dens Hoved. Samme Er- faring har senere Lesser6) gjort. Det har aabenbart været et Spørgsmaal, som interesserede. 1) Rollenhagen 1. c. pag. 192. 2) Saaledes fortæller Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 301, at han som Dreng satte en gammel Tudse paa et rødt Klæde og vogtede den en hel Nat. Men den spyttede ingen Sten ud. Siden da tror de Boot ikke, at Tudsestenen hidrører fra Tudsen. * ) Oligerus Jacobæus: De ranis et lacertis observationes. Hafn. 1686. 80 pag. 87: „ ... in capite illius tales lapides generari posse, haud om- ninö negaverim, velut in asellis, cyprinis aliisqve piscibus". 4) Jacobæus 1. c. pag. 86. 5) Jacobæus 1. c. pag. 85. * ’) Fr. Chr. Lesser: Lithotholeogie, Das ist: Natiirliche Historie und geist- liche Betrachtung derer Steine... Hamburg. 1735. 8° pag. 1117. 4*