Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

5 v A i 52 — Men naar de Stene, der solgtes under Navn af Tudsestene ikke fandtes i Tudsen, hvilken Herkomst havde de da? Det var almindelig bekendt1), at „Tudsestene" fandtes paa Mar- ken, i Jordskorpens øverste, løse Lag eller paa Jordens Overflade, og dette gælder baade de smaa halvkugleformede Tudsestene og de større, der sammenlignes med Knappen paa et Sværdhæfte. Denne Sammenblanding af 2 eller maaske flere2) helt forskellige Arter Stene under samme Navn har gjort det meget vanskeligt for de ældre Tiders Mennesker at besvare Spørgsmaalet om Tudsestenens Herkomst til- fredsstillende. Naar Ro 11 en h age n 3) søgte at fastslaa, at Tudse- stenene var „schlechte rund geschliffene Kiseling oder Feuerstein / die man im Acker findet/und auf die Biichsenhanen einschreubt", da kan man ikke fortænke de Mennesker, som kun havde set de smaa konvex-konkave Stene i Ringene, i, at de forkastede denne Ansku- else og hældede til den af Merrett4) først fremsatte Forklaring: at de saakaldte Tudsesten er en Art Forstening, nemlig Kindtænderne af en fossil Fisk: Sø-Ulven. Denne sidste Anskuelse vinder efterhaan- den Indpas i Litteraturen, dog ikke uden Modsigelse. Navnlig synes det at have voldt Vanskeligheder at forstaa, hvorledes man kunde finde Tudsestene, alias fossile Kindtænder, af Sø-Ulven langt fra Havet, paa Steder, hvor hverken Oversvømmelser eller „den almindelige Synd- flod" vides at have efterladt Spor5). — Alligevel sejrede Merrett’s An- *) Jo h a n n e s S c h r ø d er: Pharmacopoeia medico-chymica. Francof. 1669. 4° Zoologia. pag. 273; G. Rollenhagen: Warhaffte Lugen.. 1680. 8° pag. 193; C. G. F i s c h e r: Pars I Lapidum in agro prussico sine præjudicio contemplandorum Diss. publica. Regiomont. 1715. 4°. 2) Thi mon den „Lapis Bufonis eller Tudsesteen, med en Mand i Har- nisk, siddende paa en Tudse", der omtales her fra Danmark i det 17. Aarhundrede og senere (Se: Fortegnelse over endeel Doubletter og udsatte Sager ... som bortsælges paa det kongelige Kunst-Kammer.. Kbh. 1824. 8° pag. 42) Sml. Bering Liisberg: Kunstkammeret. Kbh. 1897. pag. 160.) har tilhørt nogen af de nævnte almindelige Slags Tudsesten? *) Rollenhagen 1. c. pag. 193. 4) Christophorus Merret: Pinax rerum naturalium britannicarum ... Londini. 1667. 8° pag. 210: „Bufonius, The Toad-Stone, falso sic dictus, demonstravi enim coram serenissima Majestate regia ... hunc esse dentes molares Piscis Lupi... Et Aurifices summa cum admiratione confessi sunt hosce molares esse veros lapides bufonios ab iis divenditos...“ Merret’s Mening gentages i mange Skrifter. 6) C. G. Fischer: Pars I Lapidum in agro prussico sine præjudicio con- templandorum Diss. publica. Regiomont. 1715. 4° Observatio II § 5.