Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
gik under det nævnte Navn. En anden Forfatter1) beskriver Edder-
kop-Stenen som himmelblaa med nogen grøn Farve iblandet eller
som en graa Sten med sorte Smaapletter. — Alt som Tiden gik, blev
det denne sidste Slags Sten (en Art Stjærnekoraller2), som ansaas
for Edderkop-Sten, idet Tegningen paa dem lignedes ved en Edder-
kop med udstrakte Ben8).
Fra det 16. Aarhundrede modtog det 17. Troen paa Edderkop-
Stenen. Midt i det 16. Aarhundrede beretter Encelius4) følgende:
„Vi Tyske har en Slags meget stor Husedderkop, der har faaet Navn
af Kors-Edderkop, uvist af hvilken Grund: i hvert Fald siger vi „ein
Kreutzspinn", maaske paa Grund af dens Vævs Form eller af dens
Legemes Farver.
Det er en ond og skammelig Gærning at skade saadanne Edder-
kopper. De skal nemlig kunne drage al Gift i Husene til sig; i Pesttid
ses de sjældent eller aldrig. — I disse Edderkoppers Hoved skal der
findes en Ædelsten, som har en kraftig Evne til at ophæve al Gifts
Virkning og til at modstaa Trolddom. Jeg har aldrig set den, ej
heller vovet at søge efter den ved at anatomere Edderkoppen." Allige-
vel udtaler Encelius ingen Tvivl om, at en Sten med saa sjældne
Egenskaber kan findes i Edderkoppen: „Thi5) vi ser jo, at endogsaa
dennes Væv er af stor Virkning mod mangehaande Skader."6) —
*) Joh. Francus i: Ephemerides Naturae Curiosorum. Dec. II. Ann. V.
Anni 1686. 4° pag. 463. — Benyttet ogsaa afFranzius: Hist, animal.
1712. 4° [II] 3593.
2j Bruck mann: Abhandlung von Edelsteinen. Braunschweig 1773. 8°.
pag. 350 siger, at det er Stjærnekoraller.
8) Briickmann 1. c.
4) Christophorus Encelius: De re metallica. Francofurti. 1557. 8°
pag. 219: „Nos Germani speciem aranei habemus domestici ingentis
magnitudinis, quæ å cruce nomen inuenit, propter causam nescio quam:
siquidem dicimus ein kreutzspinn: forsitan å texturæ forma, aut å colo-
ribus corporis transversis. & piaculum est quasi tales araneos lædere,
dicuntur enim attrahere omnia uenena in ædibus. & tempore pestis rarö
vel nunquam conspiciuntur. In horum capitulis gemmam ferunt reperiri
præsentissimam contra omnia uenena, & incantationes. uertim illa[m]
nunquam uidi, nec ausus fui dissecto araneo quærere".
5) Sammesteds: „... cum uidemus telas ipsas araneorum magni esse
momenti ad quarnplurima".
6) Blandt Almuen har Edderkopspind holdt sig som Husraad langt ned
mod Nutiden. I min Moders Barndom brugte Tjenestefolkene i Ollerup
ved Svendborg dette Spind til at standse Blødninger fra Snitsaar og
lignende.