Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

55 gik under det nævnte Navn. En anden Forfatter1) beskriver Edder- kop-Stenen som himmelblaa med nogen grøn Farve iblandet eller som en graa Sten med sorte Smaapletter. — Alt som Tiden gik, blev det denne sidste Slags Sten (en Art Stjærnekoraller2), som ansaas for Edderkop-Sten, idet Tegningen paa dem lignedes ved en Edder- kop med udstrakte Ben8). Fra det 16. Aarhundrede modtog det 17. Troen paa Edderkop- Stenen. Midt i det 16. Aarhundrede beretter Encelius4) følgende: „Vi Tyske har en Slags meget stor Husedderkop, der har faaet Navn af Kors-Edderkop, uvist af hvilken Grund: i hvert Fald siger vi „ein Kreutzspinn", maaske paa Grund af dens Vævs Form eller af dens Legemes Farver. Det er en ond og skammelig Gærning at skade saadanne Edder- kopper. De skal nemlig kunne drage al Gift i Husene til sig; i Pesttid ses de sjældent eller aldrig. — I disse Edderkoppers Hoved skal der findes en Ædelsten, som har en kraftig Evne til at ophæve al Gifts Virkning og til at modstaa Trolddom. Jeg har aldrig set den, ej heller vovet at søge efter den ved at anatomere Edderkoppen." Allige- vel udtaler Encelius ingen Tvivl om, at en Sten med saa sjældne Egenskaber kan findes i Edderkoppen: „Thi5) vi ser jo, at endogsaa dennes Væv er af stor Virkning mod mangehaande Skader."6) — *) Joh. Francus i: Ephemerides Naturae Curiosorum. Dec. II. Ann. V. Anni 1686. 4° pag. 463. — Benyttet ogsaa afFranzius: Hist, animal. 1712. 4° [II] 3593. 2j Bruck mann: Abhandlung von Edelsteinen. Braunschweig 1773. 8°. pag. 350 siger, at det er Stjærnekoraller. 8) Briickmann 1. c. 4) Christophorus Encelius: De re metallica. Francofurti. 1557. 8° pag. 219: „Nos Germani speciem aranei habemus domestici ingentis magnitudinis, quæ å cruce nomen inuenit, propter causam nescio quam: siquidem dicimus ein kreutzspinn: forsitan å texturæ forma, aut å colo- ribus corporis transversis. & piaculum est quasi tales araneos lædere, dicuntur enim attrahere omnia uenena in ædibus. & tempore pestis rarö vel nunquam conspiciuntur. In horum capitulis gemmam ferunt reperiri præsentissimam contra omnia uenena, & incantationes. uertim illa[m] nunquam uidi, nec ausus fui dissecto araneo quærere". 5) Sammesteds: „... cum uidemus telas ipsas araneorum magni esse momenti ad quarnplurima". 6) Blandt Almuen har Edderkopspind holdt sig som Husraad langt ned mod Nutiden. I min Moders Barndom brugte Tjenestefolkene i Ollerup ved Svendborg dette Spind til at standse Blødninger fra Snitsaar og lignende.