ForsideBøgerKulturhistoriske Studier … paa det 17. aarhundrede

Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
57 Og til denne Paull i uforgribelige Mening slutter Hoffmann1) sig. Men der har sikkert været dem i Samtiden, der betegnede denne Slutning som aldeles forhastet og uholdbar, idet de henviste til en Afhandling, der i Aaret 1686 blev offentliggjort i et af Datidens ansete Tidsskrifter3), og hvori det paastaas, at Stene findes i Edderkopperne om Efteraaret, ikke til enhver Aarstid. I den nævnte Bog læser man om en Borger i Ulm, Tobias Rin- ninger, der mente at have en Edderkop-Sten, samt om en Skrædder sammesteds ved Navn Heinrich Sebastian Strohlin, der svor paa, at den Edderkop-Sten, han ejede, havde han faaet lokket fra en Edder- kop, der holdtes indespærret en 8 Dages Tid. Stenen var afen Bønnes Størrelse, blaa med nogen grøn Farve iblandet, ikke ganske uigen- nemsigtig, men gennemskinnelig for Sol- og Kærte-Lys. I Anledning heraf indespærrede Dr. Francusen Del Edderkopper i et Glas, hvori lidt Salt var, og virkelig fik han efter 15 Dages Forløb en graa Sten med sorte Pletter, men kun én Sten af ti Edderkopper. Naar saa mange For- skere forgæves har prøvet paa at faa Edderkopper til at give Stenen fra sig, da er det fordi, den til Forsøgene valgte Aarstid har været uheldig. I Begyndelsen af Efteraaret, naar Sommeren dør, tror jeg, at der findes Sten i de fleste Edderkopper, slutter Francus3). color crucigera impluvium mei hospitis Nicolai Senatoris Wittebergensis absedisset; quæ cum immensæ esset magnitudinis (æquabat certé nucle- um nucis moschatæ) non solum me, sed quoque Melchiorem Huffauf tunc temporis Sennerti domesticum operationum chymicarum peritissi- mum, in sui admirationem rapiebat; Convenimus nos inter nos, capimus araneam, & vitro vasto concurbitino includimus, & ex consilio communis nostri Præceptoris Dni. Sennerti, radicibus Valerianæ perfunctorié pul- veratis, ex parte vitrum replemus, certa hac spe freti, certö certius hanc prægrandem araneam lapidem parturam, verum vanå lactati, ne atomum quidem ullum lapilli apiscimur: Sed rerum naturalium Studiosi, & veri- tatis cupidi emaciatam araneam discindimus, at lapillo aut calculo nulla sui parte foetam. Fabulas ergo & meras esse nugas, quæ de lapide araneorum vulgus perhibet, edocti sumus —“. *)Fridericus Hoffmannus: Clavis pharmaceutica Schroederiana. Halæ Saxon. 1687. 4° pag. 703: „Fabulæ & nugæ sunt, quæ de Lapide Araneorum communiter perhibent". 2) Miscellanea curiosa sive Ephemeridum medico-phys. german. Academiae naturae curiosorum Decur. II. Annus V. Anni 1686. Norimb. 1687. 4° pag. 462 ff. — Et forkortet Referat findes i: W. Franzius: Historia animalium. Francof. & Lips. 1712. 4° V. pag 3593. 3) „ ... Scio quidem Arachnolithum doctos semper habuisse pro fabula; Fateor me quoque, an talismodi fuerit, subdubitasse________Hæc dum molior forté civis hine meus Tobias Rinningerus talismodi lapidem