Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Og til denne Paull i uforgribelige Mening slutter Hoffmann1)
sig. Men der har sikkert været dem i Samtiden, der betegnede denne
Slutning som aldeles forhastet og uholdbar, idet de henviste til en
Afhandling, der i Aaret 1686 blev offentliggjort i et af Datidens ansete
Tidsskrifter3), og hvori det paastaas, at Stene findes i Edderkopperne
om Efteraaret, ikke til enhver Aarstid.
I den nævnte Bog læser man om en Borger i Ulm, Tobias Rin-
ninger, der mente at have en Edderkop-Sten, samt om en Skrædder
sammesteds ved Navn Heinrich Sebastian Strohlin, der svor paa, at
den Edderkop-Sten, han ejede, havde han faaet lokket fra en Edder-
kop, der holdtes indespærret en 8 Dages Tid. Stenen var afen Bønnes
Størrelse, blaa med nogen grøn Farve iblandet, ikke ganske uigen-
nemsigtig, men gennemskinnelig for Sol- og Kærte-Lys. I Anledning
heraf indespærrede Dr. Francusen Del Edderkopper i et Glas, hvori
lidt Salt var, og virkelig fik han efter 15 Dages Forløb en graa Sten med
sorte Pletter, men kun én Sten af ti Edderkopper. Naar saa mange For-
skere forgæves har prøvet paa at faa Edderkopper til at give Stenen fra
sig, da er det fordi, den til Forsøgene valgte Aarstid har været uheldig.
I Begyndelsen af Efteraaret, naar Sommeren dør, tror jeg, at der
findes Sten i de fleste Edderkopper, slutter Francus3).
color crucigera impluvium mei hospitis Nicolai Senatoris Wittebergensis
absedisset; quæ cum immensæ esset magnitudinis (æquabat certé nucle-
um nucis moschatæ) non solum me, sed quoque Melchiorem Huffauf
tunc temporis Sennerti domesticum operationum chymicarum peritissi-
mum, in sui admirationem rapiebat; Convenimus nos inter nos, capimus
araneam, & vitro vasto concurbitino includimus, & ex consilio communis
nostri Præceptoris Dni. Sennerti, radicibus Valerianæ perfunctorié pul-
veratis, ex parte vitrum replemus, certa hac spe freti, certö certius hanc
prægrandem araneam lapidem parturam, verum vanå lactati, ne atomum
quidem ullum lapilli apiscimur: Sed rerum naturalium Studiosi, & veri-
tatis cupidi emaciatam araneam discindimus, at lapillo aut calculo nulla
sui parte foetam. Fabulas ergo & meras esse nugas, quæ de lapide
araneorum vulgus perhibet, edocti sumus —“.
*)Fridericus Hoffmannus: Clavis pharmaceutica Schroederiana.
Halæ Saxon. 1687. 4° pag. 703: „Fabulæ & nugæ sunt, quæ de Lapide
Araneorum communiter perhibent".
2) Miscellanea curiosa sive Ephemeridum medico-phys. german. Academiae
naturae curiosorum Decur. II. Annus V. Anni 1686. Norimb. 1687. 4°
pag. 462 ff. — Et forkortet Referat findes i: W. Franzius: Historia
animalium. Francof. & Lips. 1712. 4° V. pag 3593.
3) „ ... Scio quidem Arachnolithum doctos semper habuisse pro fabula;
Fateor me quoque, an talismodi fuerit, subdubitasse________Hæc dum
molior forté civis hine meus Tobias Rinningerus talismodi lapidem