Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

57 Og til denne Paull i uforgribelige Mening slutter Hoffmann1) sig. Men der har sikkert været dem i Samtiden, der betegnede denne Slutning som aldeles forhastet og uholdbar, idet de henviste til en Afhandling, der i Aaret 1686 blev offentliggjort i et af Datidens ansete Tidsskrifter3), og hvori det paastaas, at Stene findes i Edderkopperne om Efteraaret, ikke til enhver Aarstid. I den nævnte Bog læser man om en Borger i Ulm, Tobias Rin- ninger, der mente at have en Edderkop-Sten, samt om en Skrædder sammesteds ved Navn Heinrich Sebastian Strohlin, der svor paa, at den Edderkop-Sten, han ejede, havde han faaet lokket fra en Edder- kop, der holdtes indespærret en 8 Dages Tid. Stenen var afen Bønnes Størrelse, blaa med nogen grøn Farve iblandet, ikke ganske uigen- nemsigtig, men gennemskinnelig for Sol- og Kærte-Lys. I Anledning heraf indespærrede Dr. Francusen Del Edderkopper i et Glas, hvori lidt Salt var, og virkelig fik han efter 15 Dages Forløb en graa Sten med sorte Pletter, men kun én Sten af ti Edderkopper. Naar saa mange For- skere forgæves har prøvet paa at faa Edderkopper til at give Stenen fra sig, da er det fordi, den til Forsøgene valgte Aarstid har været uheldig. I Begyndelsen af Efteraaret, naar Sommeren dør, tror jeg, at der findes Sten i de fleste Edderkopper, slutter Francus3). color crucigera impluvium mei hospitis Nicolai Senatoris Wittebergensis absedisset; quæ cum immensæ esset magnitudinis (æquabat certé nucle- um nucis moschatæ) non solum me, sed quoque Melchiorem Huffauf tunc temporis Sennerti domesticum operationum chymicarum peritissi- mum, in sui admirationem rapiebat; Convenimus nos inter nos, capimus araneam, & vitro vasto concurbitino includimus, & ex consilio communis nostri Præceptoris Dni. Sennerti, radicibus Valerianæ perfunctorié pul- veratis, ex parte vitrum replemus, certa hac spe freti, certö certius hanc prægrandem araneam lapidem parturam, verum vanå lactati, ne atomum quidem ullum lapilli apiscimur: Sed rerum naturalium Studiosi, & veri- tatis cupidi emaciatam araneam discindimus, at lapillo aut calculo nulla sui parte foetam. Fabulas ergo & meras esse nugas, quæ de lapide araneorum vulgus perhibet, edocti sumus —“. *)Fridericus Hoffmannus: Clavis pharmaceutica Schroederiana. Halæ Saxon. 1687. 4° pag. 703: „Fabulæ & nugæ sunt, quæ de Lapide Araneorum communiter perhibent". 2) Miscellanea curiosa sive Ephemeridum medico-phys. german. Academiae naturae curiosorum Decur. II. Annus V. Anni 1686. Norimb. 1687. 4° pag. 462 ff. — Et forkortet Referat findes i: W. Franzius: Historia animalium. Francof. & Lips. 1712. 4° V. pag 3593. 3) „ ... Scio quidem Arachnolithum doctos semper habuisse pro fabula; Fateor me quoque, an talismodi fuerit, subdubitasse________Hæc dum molior forté civis hine meus Tobias Rinningerus talismodi lapidem