Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

120 Hjælp af dem. Da maa Interpolation undertiden (ikke altid) anvendes. Vi kan belyse den lineære Interpolation ved et Eksempel laget fra Vejning. Lad Tungen, naar Vægten er tom og i Ligevægt, pege paa Delestregen a0 Fig. 29 (Væg- tens egen Ligevægtsstilling). Ved en Vejning af den ubekendte Vægt P finder vi, al Ligevægtsstillingen bliver a15 naar Lod- derne P er lagt paa, derimod a2, naar Loddernes Vægt er P+l mg. Vi interpolerer os da om nødvendigt til den Brøk- del x af 1 mg., der skulde være lagt til P for at faa Tungen til at pege paa a0- Ved denne Interpolation forudsætter vi, at Tungens Flytning er proportional med Tilvæksten til P. Naar 1 mg da giver Flytning ax — a2, skal der til at give Flytning — a0 en Vægtforøgelse x, som er bestemt ved r = I «i — a2 a _ Lad os antage, al vi kender Usikkerheden paa Be- □ — stemmeisen af a0, og a2. Vi kan betegne den ved Ja. Vi har da, at Usikkerheden paa x bliver («i —a2) z4 x , i («o o?) / i x , } o+(«, Fi«-29- +z2L=1^-(±)^«2 («i — a2y hvor /(70 — ./tzj = z/a2 — Ja Ved en virkelig Interpolation tør vi antage, at > a0 > «2 altsaa de to sidste Koefficienter positive. Vi maa da for at faa Grænsen for Afvigelsen antage, at //a0 er negativ, altsaa regne med, at «1 —<*2 , 1 («1 — «2)' (a0 — «2) («1 —a2)2 z"i («1 — «o) («1 — r/2)2 la.. 2 Ja (»i — (12) Den relative Usikkerhed er bestemt ved Ar 2 la x ((i\—aö)‘