Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

 123 2 Ja 2 («t — ct2) (th — a2) («i — «a)2 idet vi benytter Fig. 30 a og b. — a2 er gurer lige store. Vi ser da, at .h'f > JXi, Ja, i begge disse Fi- -ad- a0 a2 -a2 (b) (d) Fig. 30. L . / Xi «i — a2 Lad os antage, at vi endnu skulde have lagt p mg. paa for at faa Viserne til al staa ved aL i Fig. 30 a. Da kan vi sætte L = (p + /») («i — «2) hvor h er en ægte Brøk. Vi indser altsaa, al vi ved al anvende Ekstrapolation i dette Tilfælde, faar en Usikkerhed mellem p og p + 1 Gange saa stor, som den, vi udsætter os for ved Interpolationen. Vi har, som det ses, sammenlignet de teoretiske Usikker- heder. Intet forandres imidlertid i Billedet af Forholdet mellem /.r(, og Jxi, om vi i Stedet for sammenligner de praktiske Usikkerheder. Vi saa, at Reduktionsfaktoren ved Interpolation vilde have en Værdi omkring 0,6 a 0,7. Den samme Værdi vil den have ved Ekstrapolation. Her er ^2 f3 ' ab der for- holder sig som G] — «2, «2 — ao og — a2- Lad a2 = 4,2, «2—«0 P • 4,2, at — a0 = (p + 1) 4,2. Er nu p betydelig, f. Eks. 10, bliver Reduktionsfaktoren med ikke ringe Tilnær- melse-^=0,7. Er p=l, bliver den ca. 0,6. Eks. 3. Voltmetret brugt som Ohmmeter. Et alminde- ligt Voltmeter vil i mange Tilfælde være ret vel egnet til Maaling af store Modstande. Maalingen foregaar paa den Maade, al man fra et Batteri sender Strøm gennem den ube- kendte Modstand R og Voltmetret (V) indskudt i Række. Af Voltmetrets Udslag kan Modstanden da beregnes, naar man