Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

169 prøver. (Man vejer ikke hvert Element for sig. Baade Be- svær og Usikkerhed bliver derved større). En anden Metode for den sidste Bestemmelse bestaar i, at man lægger Kug- lerne langs en Lineal og maaler den Længde, de tilsammen dækker. Begge Metoder, navnlig den første, skulde føre til et principielt fejlfrit Resultat, hvor stor end Uregelmæssig- heden er. I mange andre Tilfælde bliver imidlertid Uregel- mæssigheden en — ofte farlig — Kilde til Forfalskning, og det ligger da i Almindelighed i, at Metoden i Virkeligheden forudsætter Regelmæssigheden. Den er da egentlig ikke en Gennemsnitsmetode, selv om den bruges som saadan. Principielt forudsætter Maalingen af Modstanden i en Traad, at Traadens Tværsnit er konstant og Traaden homo- gen. I Almindelighed vil de forekommende Uregelmæssigheder her imidlertid afgjort ikke kunne give Anledning til Forfalsk- ning. Anderledes stiller Sagen sig imidlertid ved en anden Materialprøvningsopgave, nemlig den magnetiske. De alminde- lige Meloder for Bestemmelse f. Eks. af Jærns Permeabilitet forudsætter i saa høj Grad Homogenitet af Jævnet, at de i Praksis forekommende Afvigelser fra Homogenitet kan volde de største Vanskeligheder, simpelthen fordi det næsten er umuligt at afgøre, hvad der egentlig maales ved Metoden, naar Maaleobjektet har væsentlige Uregelmæssigheder. En Fremgangsmaade, som den ovenfor antydede, under et at maale »Integralværdien« for en større eller mindre Samling for fra den at slutte til det enkelte Individs Gennemsnitsværdi, er naturligvis tilladelig ved Bestemmelsen af Kuglernes Gennem- snitsdiameter. At en tilsvarende Fremgangsmaade i andre Til- fælde er principielt forkert, vil et Eksempel gøre indlysende. Opgaven var at bestemme Gennemslagsspændingen for Papir gennemtrukket med Olie. E. H. Rayner fandt ved en saadan Bestemmelse de i Tabellen pag. 170 anførte Værdier.