Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
klippede ud af Blikplader for Fremstilling af Dynamoankret,
ved Prøve for Ledningsevne er det gerne et Stykke Traad ud-
taget af Ledningsmaterialet. Et Hovedsynspunkt for Material-
prøvningen maa nu, som det rent umiddelbart vil forstaas,
være det, at Materialet uden nogen væsentlig Ændring skal
kunne benyttes som Maaleobjekt, idet man, hvis Maaleobjektet
kræver en væsentlig Bearbejdning, udsætter sig for, at denne
ændrer Materialets Egenskaber og derved direkte eller indirekte
den Størrelse, som skal maales. I mange Tilfælde kan nogen
Tildannelse dog ikke undgaas, og da ligger der i denne en
Fejlkilde, hvis Indflydelse maa undersøges ved særlige Prøver.
De to antydede Eksempler, ved hvilke, som del maa synes,
Materialet næsten umiddelbart kan benyttes som Maaleobjekt,
rummer ikke desto mindre alligevel den her betragtede Fejl-
kilde. Klipningen eller Udstansningen af Strimlerne i Jærn-
prøverne ændrer Blikkets magnetiske FZgenskaber langs Strim-
lens Kanter, hvorfor man maa anvende saa brede Strimler,
at Virkningen bliver relativt forsvindende, Prøven for Led-
ningsevne kræver i Almindelighed, at Traadmaterialet relies
ud med en vis Kraft. Om denne Behandling ændrer Lednings-
evnen, kan man og bør man prøve f. Eks. ved at forøge
Spændingen til noget i Retning af del dobbelte. Som Maal for
Spændingen kan herved den udstrammede Traads Tone (jene.
Hvis Virkningen af den forøgede Spænding er uvæsentlig, lør
man med nogen Sikkerhed slutte, at Virkningen af den nor-
male Spænding ogsaa er det.
Den her belyste Fejlkilde er af overordentlig almindelig
Karakter. Nedenfor skal antydes forskellige Metoder til Under-
søgelse af Jærns magnetiske Egenskaber. En principielt ideal
Metode er den saakaldte Ringmetode, i hvilken Maaleobjektet
maa have Form af en Ring. Naar denne Metode ikke har
vundet almindelig Udbredelse i den praktiske Materialprøvning,
ligger det for en Del deri, al det i Almindelighed er forbundet
med for store Vanskeligheder at give Materialet den antydede
Form. Ved Blikmateriale kan Ringene stanses ud, og her an-
vendes Metoden ogsaa i Praksis, men ved massivt Materiale