Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
imidlertid ogsaa ofte Usikkerhed af objektiv Oprindelse altsaa
Usikkerhed, der mest umiddelbart afspejler Svingninger i
væsentlige Egenskaber ved Systemet. Angaaende denne objek-
tive Usikkerhed skal her blot antydes, at Kilden til den
meget hyppigt er at søge i de Svingninger, der til Stadig-
hed finder Sted i Milieuets Tilstand f. Eks. i dets Tem-
peraturtilstand. Til disse Svingninger kan man med en vis
Ret ogsaa regne de ofte meget væsentlige Usikkerhedskilder,
som mekaniske Rystelser, magnetiske Forstyrrelser,
optisk Uro o. s. v. betegner. Endelig maa den objektive
Usikkerhed ikke sjældent føres tilbage til Uregelmæssig-
hed indenfor Maalesystemet selv eller Systeiner, der er
knyttede nærmere eller fjærnere til dette. Saaledes bliver
uregelmæssig Friktion i Lejerne for den roterende Skive, der
benyttes ved Smaatidsmaaling, let en Kilde til Usikkerhed
ved denne Art Tidsbestemmelse og Svingningerne i det elek-
triske Næts Spænding en Kilde til Usikkerhed ved Foto-
metrering af Glødelamper.
Af den subjektive og objektive Usikkerhed er nu Iagt-
tagelsens Usikkerhed i Almindelighed sammensat, saaledes
at forslaa, at de forskellige Kilder til Usikkerhed naturligvis
i det enkelte Tilfælde spiller forskellig Bolle.
Det kan f. Eks. være, at Indstillingsusikkerheden er prak-
tisk sei bestemmende, men det kan ogsaa være, al denne
Usikkerhed er forsvindende, og at Iagttagelsens Usikkerhed
er bestemt ved Arbejdsforholdene f. Eks. ved mekaniske
Rystelser i Lokalet. I mange Tilfælde kan Aflæsningsusikker-
heden praktisk set være den eneste Kilde lil Usikkerhed, i
atter andre skyldes denne i nogenlunde lige Grad denne
Kilde til Usikkerhed og f. Eks. Svingninger i Milieuels Tem-
peraturtilstand. Alle Kombinationer er naturligvis tænkelige.
Efter denne Oversigt vil vi nu fastslaa Talmaal for Iagt-
tagelsens Usikkerhed.
Talmaal for Iagttagelsens Grænseafvigelse (Grænse-
usikkerheden). Da vor Opgave gaar ud paa at afgøre, om