Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

183 Induktionen er maalt for g den Kraft H(), ved hvilken Polarisationseffekten skulde gøre sig stærkest gældende. Hi; er den kritiske afmagne- tiserende Kraft. Ved Be- stemmelsen af a-Kurven er den nederste Grænse prak- tisk set Nul, b-Kurven viser Variationen af Induktionen med den nederste Grænse. a Grænse for afmaqn.. Kraft Fig. 44. Ligger denne under Ho, opnaas Afmagnetiseringen fuldstændigt. Svarende til denne øvre Grænse for den tilsyneladende In- duktion — den normale Induktion — har den tilsyneladende Induktion en nedre Grænse, der faas, enten naar den øvre Grænse ligger under Ho eller den nedre under en vis Kraft H'. Den afmagnetiserende Strøms Frekvens. Det anførte gælder nu kun under visse Betingelser og iørst og fremmest kun, naar Frekvensen eller Antallet af Strøm vendinger pr. Sekund ligger under en vis Grænse. Ved Forsøg dels med kommateret Jævnstrøm, dels med Vekselstrøm linder Bur- rows, at en Polarisationseffekt i Virkeligheden altid er til Stede i den Del af Magnetiseringskurven, der ligger under Grænsen givet ved den kritiske afmagnetiserende Kraft. Virk- ningen er for forskellige Jærnsorter gengivet i Tabellen næste Side. Grafisk er den gengivet for blødt Transformatorjærn i Fig. 45. Den er her (og i Tabellen) maalt for den Kraft, hvor Polarisationseffekten er størst. Man kan ikke opnaa fuldstændig Af- magnetisering ved at sætte den øvre Grænse op, thi naar denne Grænse er kommen op over en vis Værdi, bliver Polarisationseffekten konstant