Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

191 for det første hidrøre fra Fremstillingens Usikkerhed. Som Følge af denne vil den færdige Længdenormal, det færdige Vægtlod eller hvilken Normal, der nu er Tale om, i Alminde- lighed afvige i sin Værdi fra den tilstræbte. I rationel Fremstilling af Normaler [og Instrumenter] vil man holde Afvigelsen under Kontrol og sørge for, at den ikke over- skrider en vis Grænse. Denne Grænseafvigelse — Fremstil- lingens To leran s — vil man som oftest bestemme efter Normalens Formaal, idet man stræber at gøre den saa lille, at den tilsvarende Fejl bliver uvæsentlig i de Maalinger, Normalen eller Maaleredskabet er bestemt for. For at Brugeren imidlertid selv kan afgøre Spørgsmaalet om væsentligt eller uvæsentligt, anfører man nu hyppigt i. Katalogen over Normal eller Instrument Fremstillingstoleransen. Lad os tænke os, at en Modstandsnormal skal anvendes til en Maaling af 1 % Tolerans. I Følge Katalogen er dens Frem- stillingstolerans 0,3 %. Fremstillingsusikkerheden er da — under Forudsætning af Katalogens Paalidelighed — her i Almindelighed ikke at opfatte som en Kilde til Fejl, men nærmere som en Kilde til Usikkerhed *). Benyttes Mod- standen derimod i en Maaling, der tilstræber en Nøjagtighed paa 1 0/oo, er Fremstillingsusikkerheden en væsentlig Kilde til Fejl, idet den kan give Anledning til en Afvigelse fra den sande Værdi tre Gange saa stor som den tilladelige, — hvis der da ikke tages Forholdsregel mod den mulige Fejl paa Normalen. Den antydede Forholdsregel bestaar i Korrektion paa Grund- lag af Kendskab til Fejlen. Dette Kendskab skaffer man sig ved Udmaaling af Normalens sande Værdi. Udmaalingen eller den saakaldte Justering inaa foretages med en Tolerans, der er væsentlig mindre end den, der kan tillades ved Brugen, i ethvert Fald mindst lig ined denne. I Nutidens Statspi øve- anstalter haves Institutioner, der blandt andet paatagei sig Justering af indsendte Normaler i de legale Enheder og under ') Se Indledningen.