Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

210 Vi betragter herefter Skalaens Deling. Ogsaa denne kan have Fejl — Delefejl — der da i Almindelighed vil hidrøre fra Fremstillingen. Fejlen vil som oftest variere fra Punkt til Punkt. Den defineres paa følgende Maade. n-Stregen paa Skalaen skulde, naar Skalaen ialt har N Inddelinger, og dette Antal betyder 3, svare til ” 3. Svarer /?- _I ß ' Stregen faktisk til ———A, er dn den til Delefejlen paa n- ly Stregen hørende Korrektion, som altsaa skal adderes til Aflæs- ningen for at fjerne Fejlen. (Herved forudsættes det dog, at Skalaen eller vel snarere Systemet ikke er behæftet med den tredie af de her betragtede Fejl — Nulpunktsfejl — eller at denne er elimineret). Delefejlen lindes i Overensstemmelse med dens her givne Definition ofte — især ved ligedelt Skala — ved Sammenligning af Skalaens Underafdelinger med den hele Længde. (Justering af en Længdemaalestok, Kalibrering af et Thermometerrør, en Maaletraad, Undersøgelse af en Westphals Vægt o. s. v.) Mens Enhedsfejlen kunde gives ved et enkelt Tal, maa Delefejlen i Følge sin Natur gives ved en Tabel eller Kurve. (Justeringstabel, Justeringskurve). Paa saadanne skal vi neden- for se Eksempler. Nulpunktsfejl har Systemet, hvortil Skalaen hører, endelig, dersom Indeks ikke peger paa Nul, naar den Størrelse. Skalaen maaler, er Nul. Ved en almindelig Maalestok kan man naturligvis ikke tale om Nulpunktsfejl. En saadan kan derimod optræde ved Apparater med fastlagt Nulpunkt, som Mikrometerskruen, Skydelæren og de talrige selvindstillende Viserinstrumenter. Nulpunktsfejlen gør sig gældende paa noget forskellig Maade ved Systemer med ligedelt og ved Systemer med uligedelt Skala, saaledes som vi nu skal se. Dersom vi ikke paa Skydelærens ligedelte Skala aflæser Nul men Jo, naar Kæberne er ført helt sammen, betyder det øjensynligt, at Skalaen vil give alle Maal d0 for store. For Nulpunktsfejlen 60 rettes der altsaa ved at addere Korrek-