Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

209 Enhedsfejl, Delefejl og Nulpunktsfejl. Den almindelige Maalestok kan som anført betragtes som en variabel Normal, men den kan, om man vil, ogsaa betragtes som en enkelt Normal — repræsenteret ved Maalestokkens hele Længde — i Forbindelse med et Redskab — Delingen — for Sammenlig- ning af den ubekendte Længde med Normalen. Ser vi saaledes* paa Sagen bliver det klart, at Skalaen kan have den samme Fejl som den enkle Normal, vi ovenfor betragtede, altsaa Enhedsfejl. Dersom Skalaens hele Længde skulde betyde Enheder af den Art, Normalen repræsen- terer, og den faktisk er Av, vil An — være det, Skalaen viser for meget, naar der aflæses An, d. v. s. Fejlen paa An. vil blive Korrektionen paa An, idet vi faar den rig- tige Betydning af ved at addere Av— An til An. En vil- kaarlig Aflæsning a paa Skalaen, faar en Korrektion lig Korrektionen paa An, altsaa a An af O z . Au An . • (Ap An) — Cl ~ ■An For Enhedsfejlen rettes der altsaa, ved at forøge enhver Aflæsning i Forholdet ------- eller med ___.........- • 100 °/o- Enhedsfejlen eller Enhedskorrektionen findes i Overens- stemmelse med det her anførte i Almindelighed ved Ud- maaling af Værdien svarende til den hele Skala. Benyttes Skalaen kun relativt altsaa saaledes, at Resultatet bestemmes ved Forholdet mellem »Udslag« paa Skalaen — Eks. Interpolation — bliver Skalaens Enhed ligegyldig, og der bliver da naturligvis ikke Tale om nogen Enhedsfejl eller Korrektion for denne. Enhedsfejlen kan være af blivende eller forbigaaende Karakter, ganske som ved den simple Normal. Vi skal neden- for belyse Oprindelsen til Enhedsfejlen i et Udslagssystem, Westoninstrumentet, af udbredt Anvendelse. J. Hartmann: Maaleteknik. 14