Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

208 Denne kan betragtes som en variabel Længdenormal i Modsætning til den enkle Længdenormal, Kaliberbolten f. Eks. I Lighed med den almindelige Maalestok har man uddannet mange andre variable Normaler — (variabel Selvinduktions- normal, variabel Kondensator). I alle disse Normaler er Ska- laen et Element. Den er det tillige i Maaleteknikens talrige Udslagssystemer eller Viserinstrumenter, der i Almindelighed ogsaa kan opfattes som variable Normaler. Endelig udgør Ska- laen næsten altid et Element ogsaa af Maaleteknikens Nul- systemer — selv dem, hvis kendte Sammenligningsforhokl ikke er variabelt (se nedenfor) — idel disse ved Interpola- tionen benyttes som Udslagssystemer. Som Skala paa et saadant System kan en vilkaarlig ligedelt Maalestok be- nyttes, da Interpolationen er en relativ Maaling, ved hvilken Skalaens Enhed er ganske ligegyldig. Ogsaa den variable Normal eller el Viserinstrument kan forsynes med en vilkaar- lig ligedelt Skala. Aflæsningen paa denne maa da imidlertid omsættes til den Værdi, Aflæsningen repræsenterer, ved en Kurve, en Tabel eller en Formel. Meget hyppigt vil man dog søge at undgaa dette Omsætningsarbejde ved al forsyne Sy- stemet med en direkte visende Skala. I visse Tilfælde kan denne gøres ligedelt, ofte maa den dog nødvendigvis blive uligedelt. Skalaen afsættes vel hyppigst paa en plan Flade langs en ret Linie, retlinet Skala, eller langs en Del af en Cirkel, cirkulær Skala. Undertiden benyttes dog en retlinet Skala bøjet i Form af en Cylinder*). En særlig Skala af overordentlig Betydning er den helt kikkede cirkulære eller cylindriske Skala for Maaling af Vinkler — Vinkelskalaen. Efter denne Oversigt betragter vi de for Skalaen karak- teristiske Fejlarter. *) I et specielt Tilfælde (Spektroskopet) har man afsat Skalaen langs en Skruelinie paa en Cylinders Overflade. Skalaen maaler Drejningen af en Skrue, naturligvis med samme Stighøjde som Skalaen selv.