Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

UDK: 53.08 Har

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
men i Praksis hidrører Nulpunktsfejlen sikkert hyppigst Ira Overlast. Delefejlen er en praktisk set uforanderlig Størrelse ved et givet Instrument, saalænge dettes System ikke ændies. Men ganske vist skal der kun en yderst ringe Indgriben til for al forandre Karakteren af den brudte Linie i Pig- 59 meget væsentligt. Dette vil man tildels forstaa, naar man gør sig Oprindelsen til Delefejlen klar. Instrumentets Skala bliver til paa den Maade, at man efterhaanden sender de til hver femte eller hver tiende Ind- deling svarende Strømme gennem Systemet og mærker Vise- rens Stilling af. Efter at de tilsvarende Delestreger er tegnede, deles Mellemrummene i lige store Dele. Paa de empirisk al- satte Inddelinger kan der nu følgelig ikke være støue Fejl end Usikkerheden paa Afsætningen; paa de mellemliggende kan der derimod komme større Fejl end de fra Deleusikker- heden hidrørende. Uregelmæssigheder i Magnetfeltet vil be- virke, at Udslaget ikke helt slutter sig til den ligedelte Skala. Afvigelserne, der hidrører fra disse Uregelmæssigheder, er af yderst springende Karakter, saaledes at det egentlig er meget problematisk, om man virkelig kan rette for dem ved en Kurve som den i Fig. 59 viste. Afvigelsen vil dog ogsaa altid i moderne gode Instrumenter være meget lille. Saaledes garan- terer Weston Co., at Delefejlen ved deres Laboratorienormaler ligger under 0,1 Inddeling og ved deres praktiske Præcisions- instrumenter (Model 55) under 0,2 Inddeling, og denne Garanti kan man ogsaa i det væsentlige sætte sin Lid til. Naar vi herefter undersøger Kilderne til Enhedsiejl hos Westoninstrumentet — vil vi finde, at de i det væsentlige er af samme Art som Kilderne til den tilsvarende Fejl ved en Normal. I denne Lighed gør Viserinstrumentets Egenskab som Normal sig gældende. Men med Hensyn til Fejlens Betydning er der en væsentlig Forskel, der hidrører fra Viserinstrumen- tets særlige Karakter som en Normal, der kun tilladei Maaling eller Afpasning under en vis lolerans given