Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

243 slemet indtager en falsk Ligevægtsstilling. Man imødegaar Fejlen ved før Aflæsningen at banke let paa Instrumentet. Som man vil forstaa, er Fejlkilden af højst farlig Art. Glem- mer man den Forsigtighedsregel, den kræver anvendt, ud- sætter man Maalingen for Fejl, der ikke kan drages ind i noget Overslag; den er nemlig ganske »tilfældig« i Størrelse maaske ogsaa i Fortegn. Og den antydede Foranstaltning sikrer endda ikke altid mod Fejlkilden. Sikkerhed mod Friktionsfejlen er naturligvis i første Linie betinget af en omhyggelig Fremstiling og Samling af Lejer og Pinoldele samt af Valget af Materialet for disse Ele- menter. Man benytter nu til Dags i Almindelighed Lejer eller Pander af Safir og Pinoler af poleret Staal afdrejet til en temmelig stump Kegle (60°). Meget væsentligt for Instrumen- tets Modstandskraft overfor mekanisk Overlast er et rigtigt valgt Forhold mellem Direktionsfjedrenes, Stivhed og det be- vægelige Systems Vægt. Man regner erfaringsmæssigt, at Fje- drenes Drejningsmoment 7) udtrykt i gr. cm, naar Udslaget er 90 °, ikke tør tages mindre end ’/20 af det bevægelige Sy- stems Vægt 7 i gr. Forholdet kaldes Systemets mekaniske 7 I) Sikkerhedsfaktor. For de Heste bedre Fabrikater synes - at q være ca. 0,3. Man har forsøgt al sætte Friktionen ned ved at ophænge Rammen paa en Spids, omtrent som Magnetnaalen er op- hængt i Kompasset (Pauls Unipivot-System). Understøtningen for Spidsen falder nøjagtigt i den cirkulære Rammes Tyngde- punkt. Den bestaar i en Agatkop anbragt i Centrum af en kugleformet Jærnmasse, der delvis fylder Rummet mellem Feltmagnetens Polsko ud. Strømmen ledes naturligvis paa sædvanlig Maade ind og ud af Rammens Vindinger. Elektrostatisk Paavirkning. En ejendommelig Fejl, der kan optræde ved Viserinstrumenter af mange forskellige Slags, opstaar paa følgende Maade. Aftørrer man Dækglasset over Instrumentets Skala, bliver dette elektrisk og kan nu drage 16*