Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

242 med ringe Modstandskoefficient. Man prøver el Viserinstru- ments Fjedre for elastisk Eftervirkning ved i længere Tid f. Eks. 1 Time eller endnu længere at lade Instrumentet henstaa med maximalt Udslag og derpaa iagttage Nulpunkts- ændringen, som denne Behandling har givet Anledning til. Har Nulpunktet ændret sig kendeligt, kan det være, at Forandringen forholdsvis hurtigt forsvinder, f. Eks. i Løbet af 1 Minut eller saa. Den skyldes da sikkert i Al- mindelighed Fjedrens Opvarmning. Holder en væsentlig Del af den sig derimod i længere Tid, har man al gøre med egentlig elastisk Eftervirkning. Vi anfører til Eksempel Resul- taterne af en Undersøgelse som den antydede. 3 Weston Voltmetre henstod fra Kl. 11,15 Form, til 3,0 Efterm. med fuldt Udslag, derpaa iagttoges Nulpunkterne, der viste sig al være: Kl. 3,0,30 Kl. 3,1,30 Kl. 3,14 Weston Laboratorium Nor- mal 736 Weston Model I Nr. 22707. Weston Model 55 Nr. 1134. 4“ O,2o + 0,2„ + 0,1(5 + 0,iB + + o,o., + O,lo + o,o5 + 0»0o Denne Tabel giver en Forestilling om den Fejl, den elastiske Eftervirkning kan give Anledning til ved et godt System benyttet paa den antydede Maade. Ved kortvarig Ind- skydelse af Instrumentel vil Fejlen næppe kunne mærkes. Friktion i Instrumentet. Den mekaniske Sikkerheds- faktor. Friktionen i Instrumentets Lejer er ved gode Instru- menter saa ringe, at del bevægelige System altid med fuld Paalidelighed stiller sig ind i sin Ligevægtsstilling. Daarlige Fabrikater eller Instrumenter, der har lidt Overlast, udviser derimod ofte en kendelig Friktion, som kan bevirke, at Sy-