Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

253 betragte Forskellen mellem disse Systemer og Vinkelmaalingssyste- merne som mindre dybtgaaende og regne de sidste med til Længde- maalingsgruppen. Endnu en tredie Gruppe Maaleredskaber har vi da tilbage, nemlig Tællerne, der har deres fornemste Repræsentant i Uret. Tællerne slutter sig, hvad Fejlkilder angaar, nær til de selv- indstillende Udslagssystemer. De omtales derfor ikke særligt i denne Fremstilling. Men ejendommeligt er det nu at lægge Mærke til, at Flertallet af Maaleteknikens Systemer kan betragtes som afledede fra de tre fundamentale Maaleredskaber, Længdemaalestokken, Vægten og Uret, de primære Systemer for Maaling ved de tre fundamentale Normaler eller de tre fundamentale Enheder cm. g. sek. Selvfølge- lig findes der Systemer, ofte meget sindrigt udtænkte Systemer, der vanskeligere lader sig indordne under de her antydede Grupper. Imidlertid vil man dog selv i saadanne Tilfælde ofte finde, at Systemerne peger tilbage mod et af de fundamentale Apparater. (Bestemmelse af optiske Glas Styrke ved Opsøgning af Supplements- glasset i en Skala af Normalglas, Segers Kegler for Temperatur- maaling, Tungefrekvensniaaleren). Paa den anden Side kan nu imidlertid ogsaa Flertallet af Maale- teknikens Systemer bringes ind under et fælles Synspunkt. Systemet — Længdemaalingssystemet, Udslagssystemet eller Nulsystemet — er karakteriseret ved en Række (væsentlige) Egenskaber — de karak- teristiske Egenskaber for de Elementer, hvoraf Systemet er bygget o]). Ved Maalingen tilvejebringer vi — eller Systemet tilvejebringer automatisk — en vis bestemt Tilstand indenfor Systemet. Naar denne er naaet, maa der mellem Maaleobjektets ubekendte Egenskab og Maaleredskabets kendte eller iagttagelige Egenskaber bestaa en be- stemt Sammenhæng. Det er den, der er givet ved Maalingens Teori, som derved tjener til Bestemmelse af den søgte Egenskab. Teorien er ved det selvindstillende, direktevisende Udslagssystem den simple: den søgte Egenskab = Aflæsningen. Ved det ikke direktevisende er den maaske givet ved en Kurve eller en Tabel. Ved de fleste Systemer, der kræver Indstilling, er den givet ved et matematisk Udtryk. Indstillingen af de sidste Systemer sker efter et vist Kriterium. Ved Nulsystemer er dette Udslaget Nul (Galvanometret), Minimum af Lyd (Telefonen). Ved Længdemaalingssystemer benyttes Kriterier som Koincidens af Kikkertens Traadkors med Punktet, hvortil der sigtes, størst optisk Skarphed (optiske Bænk), Minimum al Lys (Polarisatoren), lige stærke Belysning al to Felter (Fotometerbænken, Polarisatoren), alle Kriterier, der kun kræver den simpleste Skelnen eller det simpleste Skøn.