Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

UDK: 53.08 Har

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
252 elektrisk Strøm ved Vejning af Kraftvirkningen mellem to Spoler (eller Spolepar), som gennem flydes af Strømmen, haves en Sammenligning af højest uensartede Systemer, men naturligvis stadig gennem ensartet Virkning. Akkurat den samme Forskel mellem mere og mindre direkte Sam- menligning gør sig gældende ved de elektriske Brosyste- mer. I den almindelige Wheatstones Bro sammenlignes Modstandens Virkning med Virkningen af en Modstands- normal. I visse Vekselstrømsbroer sammenlignes Systemer, der paa forkellig Maade er byggede sammen af Modstande, Kapaciteter og Induktioner. Man vil forstaa, hvor uhyre Vej- ningsinetodens Anvendelighed udvides ved denne indirekte Brug. Naar Maaletekniken kan nøjes med saa relativt faa Maaleprinciper, ligger det netop i denne indirekte Anven- delse af Grundprinciperne og de primære Systemer. Afpasningen af Nulsystemet sker efter dettes Art paa den ene eller anden af to Maader, der kan illustreres ved de al- mindelige Vægttyper. Ved Vægtsystemer med konstant For- hold mellem Armene maa Forholdet mellem Maaleobjekt og Normal afpasses efter det givne Vægtstangsforhold, d. v. s. Normalen maa afpasses. Til Raadighed maa altsaa staa en kontinuert eller trinvis variabel Normal (en Skala af Nor- maler). Ved Systemer som Bismeren, hvor Væglstangsfor- holdet kan varieres kontinuert, afpasses Vægtstangsforholdet, og som Følge heraf behøves ved Bestemmelsen kun en enkelt Normal. Anm. Længdemaalingssystemer, Vejningssystemer og Tællere. Almindeligt Synspunkt for Maaleteknikens Systemer. Vi har peget paa, at Nulsystemerne i Almindelighed kan betragtes som afledede fra Stangvægten (den ligearmcde Vægt, den uligearmede Vægt og Bis- meren). Paa den anden Side kan som antydet Flertallet af selvindstil- lende Viserinstrumenter betragtes som en Art Efterligninger af Fjeder- vægten eller Brevvægten. Nulsystemerne og de antydede selvindstillende Udslagssysteiner vil man derfor med nogen Ret kunne betegne som Vejningssystemer. Ved Siden af dem har vi Længdemaalings- systemerne, afledede af den almindelige Maalestok. Vi tør maaske