Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

251 Ligheden med de almindelige Vejningssysteiner gør sig — tilsyneladende — navnlig stærkt gældende ved de elektriske Brosystemer. Til den lige- eller uligearmede Vægt med kon- stant Forhold mellem Armene svarer den lige- eller ulige- armede Bro med et konstant Modstandsforhold. Til Bismeren med variabelt Forhold mellem Armene svarer Wheatstones Traadbro. I Virkeligheden er denne Analogi dog maaske noget overfladisk. Til en dybere Forstaaelse af det fælles i de mekaniske og elektriske Nulsy sterner naar vi ved at se saaledes paa Sagen. Vi har i Vægtslangen og i Galvano- metret eller i Almindelighed det elektriske Nulinstrument til- svarende Redskaber. Det elektriske Nulinstrument er den elektriske Maaletekniks Vægt. Ved den mekaniske Vægtstang konstateres Ligestorhed af Drejningsmomenter, ved Nulinstru- mentet, f. Eks. Galvanonietret, Ligestorheden af elektriske Spændinger, og ligesom nu en Mængde Maalinger ogsaa elektriske (Strømvægten, Differentialgalvanometret) kan føres tilbage til Afpasning af to lige store Drejningsmomenter (mekanisk Vejning), kan et overordentlig stort Antal elektriske Maalinger føres tilbage til Afpasning af to lige store Spæn- dinger (elektrisk Vejning). Hvorledes det sker, vil forstaas ved Betragtning af Vægten. De to Momenter, der afpasses, saa de er lige store, er Virk- ninger af de to Masser vi sammenligner, d. v. s. der bestaar mellem Masserne og Momenterne en entydig Forbindelse, der lier er den meget simple M==m • lm (M Moment, /n Masse, lln Vægtstangsarm). Naar de lo Momenter er lige stoie, haves følgelig med letforstaaelige Betegnelser X • /.v = ni • 4» og dersom lx specielt er lig lm x — m Vejning er altsaa en Sammenligning gennem ensartede Virk- ninger. Ved almindelig Vejning sammenlignes endnu ens- artede Systemer. Ved Strømvejning d. v. s. Maaling af en