Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

263 1 nun2 i Tværsnit er nemlig ca. 0,017. Kontakten staar, naar Galvanometret er i Ro ved 27,52. Af vor Kurve ser vi, at Korrektionsfaktoren er ca. — 1,5 d. v. s. Korrektionen = — 1,5 0J)03 1 - 0,0045 Fejlen vil altsaa beløbe sig til over 4 °/00. Skal den maximale Nøjagtighed opnaas, maa der derfor korrigeres, d. v. s. vi maa formindske den Værdi, der umiddelbart beregnes med ca.4,5 °/00. Havde Kontakten staaet omkring 70 var Korrektionen bleven paa ca. + 0,002 d. v. s. vi skulde have forhøjet med 2 °/00. Vi spørger nu, med hvilken Sikkerhed Korrektionen paa de 4 %o skal bestemmes, Sikkerheden finder vi saaledes. Korrek- tionen er ca. 4 %o af X. Skal X maales med en Sikkerhed af ca. 0,5 O/Oo, vil vi i Praksis f. Eks. kunne tillade, at Usik- kerheden, der kommer ind ved Bestemmelsen af Korrektionen, er ca. 0,2 %o. Usikkerheden paa Bestemmelsen af Korrektionen selv bliver da (Korrektionens »Teori« pag. 107) 1000 0,2 2 _0/ 4 1000 40 /0 Herefter bliver Spørgsmaalet, om denne Korrektion kan be- regnes af Traadens Dimensioner og den gennemsnitlige Mod- standskoefficient for Kobbertraad 0,017. Antager vi, at vort Kendskab til denne sidste »Konstant« har en Usikkerhed paa 0,001 eller ca. 6 %, kan, som det ses, en Nøjagtighed paa i/2 °/oo vgn skelig nok opnaas under de givne Forhold. Den søgte Modstand er af Størrelse ca. 72 Ohm. Dersom vor mindste Normal er 1 Ohm, er vi med denne Modstand C/2 Ohm) nede paa Grænsen al, hvad der kan maales med en Nøjagtighed, der fuldt udnytter lagttagelsessikkerheden ved Broen. Havde R været lig 10 Ohm, var Korrektionerne bievne ti Gange saa smaa. Fejlen over 50 havde da altid ligget under Usikkerheden, der er ca. 0,4 °/oO. Fejlen under 50 vilde først