Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

er muligt at faa Galvanometret helt i Ro. En Modstand som f. Eks. 253,7 udtaget i venstre Side faar Galvanometret til at slaa ud til venstre, mens 253,8 faar det til at slaa ud til højre. Vi maa da om nødvendigt ved Interpolation bestemme den Modsland, for hvilken Galvanometret forbliver i sin Lige- vægtsstilling. Dette kan bekvemt og sikkert gøres paa følgende Maade. Man giver efterhaanden i\ en Række Værdier (3—5 forskellige) og iagttager Galvanometrets Udslag. Resultaterne optegnes paa et Stykke mm Papir med Modstanden til Abs- cisse, Udslaget til Ordinat. lagttagelsessættene vil da bestemme en ret Linie, hvis Skæring med Abscisseaksen giver den søgte Modstand. Vil vi nu sikre os mod eventuelle elektromotoriske Kræfter i Brogrenene og i Galvanometret vendes Strømmen. Vi faar da en ny ret Linie, der maaske giver et andet Skærings- punkt med Abscisseaksen allsaa en anden Værdi foi den søgie Modstand. Middeltallet mellem de to fundne Modstande vil da i Følge Udledningen ovenfor være den, vi skal regne med. Vil vi til Kontrol have endnu en Bestemmelse, kan vi vende Galvanometrets Poler, og saaledes faa en ny Kombina- tion af elektromotorisk Kraft, hvis Sum ligeledes vil elimineres ved en Strømvending. Fig. 69 gen- giver en Elimination, som den her antydede. Kurverne a og a' svarer til den ene Bestemmelse, Kurverne b // til den anden, ved hvilken Tilledningerne til Galva- nometrets Poler er hyttede. Den første Bestemmelse giver lor Modstanden 83 589,51 589 = 19 4- 589 den anden 589 • 53 f 589 • 43 /’i n