Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

271 virkning er lig Virkningen af den til Raadighed staaende Normal. Mellem Afpasning og Maaling af en Egenskab er der jo ofte næppe nogen Forskel. Ved Afpasning efter en Normal vil man nu netop i mange Tilfælde benytte Substitution. Naar i Metalbearbejdning en Akse eller Cylinder skal afpasses efter et paa Forhaand givet Arbejdsstykke, tjener delte sidste som Normal i en Substitutionsafpasning. Normalen tages i en Skyde- lære eller Mikrometerskrue, og det nye Arbejdsstykke afdrejes herefter til det netop fylder Normalens Plads ud. Som en Afpasning ved Substitution kan ogsaa den moderne Anven- delse af Kaliberboll og Kalibrering betragtes. Denne Afpas- ning er, som del vil vides, ved Benyttelse af Grænselære- systemet endog gjort til en Afpasning af paa Forhaand given (uoverskridelig) Tolerans. Differensmaaling. Naar kun en enkelt Normal af nogen- lunde samme Størrelse som Maaleobjektet staar til Raadighed, vil man ved Anvendelse af saakaldt Differensmaaling under- tiden kunne gøre sig praktisk set uafhængig af de samme Fejl som Substitutionsmetoden eliminerer, Udslagssysteinets Delefejl undtagen. Navnlig vil man ved denne Metode prin- cipielt eliminere enhver Fejl af Nulpunktsfejlens Karakter. Vi kan tænke paa en Længdemaaling ved Mikrometerskrue. En saadan Skrue kan have Nulpunktsfejl, Delefejl og Enheds- fejl ganske som Westonsystemet. Dertil kan det endnu have Excentricitetsfejl foruden Fejl hidrørende Ira Mangel paa Parallelisme mellem Kontaktfladerne. Lad os antage, al vi med Skruen vil udmaale Diametren i en nogenlunde tyk Traad og foruden Skruen til Raadighed har en Kaliberbolt, som kun afviger et Par Tiendedele Millimeter Ira I randen. Vi vil da ved Anvendelse af den her betragtede Metode kun benytte Skruen til at maale Differensen d = D — 1)q mellem Traaden og Kaliberboltens Diameter. I denne Maaling gaar Skruens Nulpunktsfejl ud — og det samme vil praktisk set gælde for en svag Excentricitetsfejl. Enhedsfejlen vil ende-