Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

stiller Sammenligningen sig, naar Systemerne er ens, d. v. s. naar vi sammenligner Maaleobjektet med en Normal af samme Art som Maaleobjektet, en Modstand med en Modstands- normal, en Masse med en Massenormal (Vægtlodder) o. s. v. Saadan Sammenligning betegnes som relativ Maaling eller Forholdsmaaling, fordi man ved Bestemmelsen maaler Forholdet mellem Maaleobjektets ubekendte Egenskab og Normalens kendte ved Forholdet mellem Virkningerne af disse Egenskaber. Heraf følger, at Forholdsmaalingen baade vil eliminere enhver Fejl, der gør sig relativt lige stærkt gældende i Maaleobjekt og Norma] og tillige enhver, der lige stærkt ændrer Virkningerne. Den første Egenskab ved Metoden skal vi se el Eksempel paa i næste Kapitel. Den anden Egenskab drager vi Fordel af, naar vi benytter Metoden til Elimination af Maale- redskabets Enhedsfejl, en Anvendelse, vi her skal illustrere ved en kendt elektrisk Maaling. Skal en større Modstand (f. Eks. paa 100—300 Ohm.) be- stemmes, kan man indskyde den i en Jævnstrømskreds, der foruden en passende Spændingskilde endnu kun indeholder el Millivoltmeter. Man iagttager paa dette Udslaget a0. Der- paa indskydes i Stedet for den ubekendte Modstand en Nor- mal li af nogenlunde samme Størrelsesorden. Iagttages nu Udslaget (t, haves for den ubekendte Modstand forudsat blot, at Millivoltmetrets Udslag er proportionalt med Strømmen gennem det. I Virkeligheden er Millivoltmetrets blev saaledes udført, da Systemets Skala blev fremstillet og af- passet, saa 100 Inddelinger f. Eks. kom til at betyde 100 M. V. Kun ved Efterprøvning af Systemets Enhed gentages Iagttagelsen af Virkningen af en kendt Spænding (Spændingsnormal). Det primære System er saaledes at betragte som et tidssparende System, ved hvilket en Iagttagelse og i Almindelighed tillige Udregning af et Forhold er undgaaet.