Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

UDK: 53.08 Har

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
Almindelige For- holdsregler mod den objektive Usikkerhed. vente at faa en ny Værdi for hver ny Iagttagelse, hvor hurtigt end Gentagelserne følger paa hinanden. Kilden til Usikkerheden maa opspores, dens Ind- flydelse maa vurderes, og Systemet, hvis den er væsent- lig, skærmes imod den til en saadan Grad, at Usikker- heden ikke sætter Opnaaelsen af den tilstræbte Tolerans i Fare. Ensidig Afvigelse i Resultatet afspejler ensidig Af- EnsidigAfvigeise vigelse af en væsentlig Egenskab fra den for Egenska- ^geæskabeT ben forudsatte Værdi. Vi kan skelne mellem to Arter af ensidig Afvigelse, nemlig ensidig Afvigelse, som ved uforandret Syslem er »absolut« konstant (Tillednings- traadenes Modstand ved Wheatstones Bro) og ensidig Afvigelse, der er Variationer underskastel. (Temperatur- afvigelse hidrørende fra Milieuels langsomme Tempera- turvariationer.) Er den sidste Afvigelse imidlertid prak- tisk set konstant i Forhold til den enkelte Bestemmelse (relativt konstant), adskiller den sig i intet væsentligt fra den absolut konstante ensidige Afvigelse. Maaling paa et nyt Sted af et uregelmæssigt Objekt Anaiogiforhoi- dier Maaling paa et nyt Element af en Samling nomi- riationer । Tid nell ens, men i Virkeligheden noget forskellige Elementer variationer betegner i og for sig Maaling paa et nyt Maaleobjekt. vX’oneTfra Paa samme Maade betegner en uregelmæssig Normal ikke individ til en men flere Normaler, og en Samling nominelt ens, lndlv,d- men i Virkeligheden individuelt prægede Normaler lige saa mange forskellige Normaler, som Samlingen inde- holder Elementer. Imidlertid anlægger man i Praksis ikke altid dette konsekvente Synspunkt, men betragter f. Eks. et Maaleobjekt med væsentlig Uregelmæssighed som et enkelt Maaleobjekt. Variationerne fra Sted til Sted og fra Individ til Individ gør sig da gældende ganske som Variationer i Tidens Løb ved uforandret System. I visse Tilfælde bliver disse Variationer at op- fatte som en Kilde til Usikkerhed i andre som en Kilde til ensidig Afvigelse eller Fejl af ganske samme Karakter