Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

333 Vil man anvende Maaleredskahet til Bestemmelser Justering og af ringere Tolerans end Fremstillingstoleransen, maa ’ fikat. Statslabo- Bedskabet justeres, d. v. s. den virkelige Værdis Af- ratorier, stats- vigelse fra den nominelle — altsaa Korrektionen — prøveanstalter. inaa udmaales og det med en til den tilsigtede Anven- delse svarende Tolerans. Justeringen kan man nu til Dags faa udført i de officielle Prøvelaboratorier (Stats- prøveanstalter), der findes i de fleste civiliserede Stater. Kendtest er følgende: Physikalisch-Technische-Reichsanstalt, Ber- lin-Charlottenburg, National Physical Labora- tory, London-Teddington, Bureau of Standards, Washington D. C., og for Længdemaalings- og Vej- ningsnormalers Vedkommende: Bureau international des Poids et Mesures, Sevres. Disse Laboratorier udsteder, naar de indsendte Red- skaber, specielt Normaler, opfylder visse Krav, Certifi- kater, der med Anførelse af Justeringens Tolerans inde- holder Angivelse af Redskabets sande Værdi og hyppigt tillige dets Temperaturkoefficient. Forbilledet for Skalaen er den almindelige delte skalaen. Dens Længdemaalestok, der kan betragtes som en variabel Længdenormal. I Lighed med den er andre variable Normaler uddannede. Ogsaa i disse bliver Skalaen da i Almindelighed el Hovedelement. Den er del dernæst i Udslagssystemerne. Endelig forsynes næsten alle Nul- systemer med en Skala, fordi disse Systemer ved Inter- polationer benyttes som Udslagssystemer. Skalaen bliver derved praktisk set et Element i alle Maaleredskaber. Man benytter følgende Former for Skalaen: 1) den skalaens retliniede Skala, 2) den cirkulære aabne Skala, 3) den Former- cylindriske Skala, 4) Spiralskalaen, 5) den lukkede cirkulære Skala (Vinkelskalaen), 6) den lukkede cylin- driske Skala. Man skelner dernæst mellem ligedelt og uligedell Skala. Den sidste inaa ofte anvendes, naar