Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

334 man stiller det Krav til Skalaen, at den skal være direkte visende. skalaens Fejl- Naar Skalaens hele Længde og altsaa ogsaa den enkelte Inddeling repræsenterer en bestemt Enhed, kan Skalaen have Enhedsfejl. Man retter for den ved at forøge alle Iagttagelser med et vist Antal Procent. Har Skalaen fikseret Nulpunkt (Skydelæren, Viserinstrumen let), kan den have Nul punktsfej], for hvilken der rettes ved til enhver Iagttagelse at addere Nulpunktskorrek- tionen. Skalaen kan endelig have De lefejl, hidrørende fra Delingens Fremstilling. Korrektion for Delefejlen kræver Kendskab til Fejlens Variation fra Sted til Sted paa Skalaen — Skalaen maa justeres. Resultatet af Justeringen kan gives i Form af en Justeringslabel eller Justeringskurve. Naar Delefejlen er lille, vil man ofte betragte den som en Kilde til Usikkerhed, hvorved denne Usikkerheds særlige Karakter imidlertid maa erindres i Overslaget. Den lukkede cirkulære Skala (Vinkelskalaen) kan ikke vel have Enhedsfejl, derimod kan den have Excentricitetsfejl, hidrørende fra excentrisk Anbringelse af Skalaen i Forhold til den Akse, hvis Drejning den skal maale. C. Oversigt over almindelige Kilder til Usikker- hed og Fejl (væsentlige Forhold) og Forholdsregler mod dem. Vi har i Hovedfremstillingen lagt Systemets Art og Arten af dettes Elementer til Grund ved Ind- delingen. I denne Oversigt vil vi nu forsøge en Deling efter Arten af de væsentlige Forhold. a. væsentiuje Normal og Maaleobjekt (Normalmodstand og ube- ^fæue’s dfor kendt Modstand) er i simpel relativ Maaling Legemer Maaleobjekt, eller Systemer af væsentlig samme Art. Heri ligger For- 1 Normal-" klaringen paa, at Maaleobjektet og Normalen har en redskaber. Række væsentlige Forhold fælles. Nær beslægtet med den enkle Normal er den variable Normal, og som en variabel Normal kan endelig i Almindelighed det selv-