Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

MM 81 r£Z=02“°i f <>2 • »1 / L /O1 _1 /o0 H--------I «1 £o2 O« Fejlen, vi begaar ved at regne med /'=—, er altsaa °1 °2------• z/o0. Dette Led bliver kun Nul, hvis o2 = oi, altsaa «i o2 hvis Væsken, vi maaler paa, har væsentlig samme Vægtfylde som Vand. Skjulte Iagttagelser. En Usikkerhedskilde som o0 i vort Eksempel glemmes saa meget lettere, som man sjældent vil anføre o0 i Udtrykkel for Resultatet, og det jo dog er dette Ud- tryk, vi i Almindelighed gaar ud fra ved Opstilling af Over- slaget over Usikkerheden. o0 er, hvad man kunde kalde en skjult Iagttagelse. Skjulte Iagttagelser, der er Kilder til Usikkerhed, forekommer ikke sjældent. Nulpunktsiagttagelsen paa el Viserinstrument er en saadan. Saa længe ingen Nul- punktsfejl er til Stede, behøver man vel næppe at regne med nogen kendelig Usikkerhed fra denne Side; men i det Øjeblik, Systemet faar en Nulpunktsfejl, gør Nulpunktsiagttagelsen sig gældende lige saa vel som Udslagsiagttagelsen. Ved Bestem- melsen af enhver Størrelse, der i væsentlig Grad al hænger al el eller andet Forhold, for Eks. Temperaturen, maa dette Forhold karakteriseres, hvad der i Almindelighed sker ved en Maaling eller Iagttagelse. Denne Iagttagelse kan betragtes som en skjult Iagttagelse, hvis Usikkerhedsbidrag ikke maa glem- mes i Overslaget. Af Hensyn til Regnskabet med Usikkerheden kunde der derfor være Grund til at medtage denne og andre skjulte Iagttagelser i Udtrykket for Resultatel, saaledes som det nedenfor skal antydes. C. Den relative lagttagelsesusikkerheds Uafhængig- hed af Enheden. Lad os antage, at vi maaler en stor Mod- stand (f. Eks. 100—200 Ohm) ved at indskyde den i en Strømkres, der iøvrigt kun indeholder el Milliampéremeter og J. Hartmann: Maaleteknik. ”