Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

93 eller hvis .1a—/ib = <1c = .dd = /4e 4a + (e—b — c— d) æi — K 5 med tilsvarende Udtryk for .r2, .1’3 og .r4. Usikkerheden vur- deres som ovenfor. Som det vil ses, har vi i de betragtede Tilfælde ført Be- handlingen af Gentagelserne tilbage til Middeltalsbestemmelse ved Indførelse af en afledet Iagttagelse, nemlig c—b i første og e—b — c — d i andet Eksempel. Vi har uden Betænke- lighed kunnet gøre del, fordi disse afledede Iagttagelser intet har fælles med a. a paa den ene Side og c—b i første, e—b — c — d i andet Tilfælde er, som antydet ovenfor, »frie« Funk- tioner. To afledede Funktioner kan godt have Iagttagelser fælles og dog betragtes som fri Funktioner, altsaa behandles som uafhængige af hinanden. Betingelsen herfor vil vi dog ikke paa dette Sted gaa ind paa, da en Diskussion heraf mere naturligt hører hjemme i Forsøgslæren. I denne gives en almindelig Metode for Udjævning af Usikkerheden paa et Forsøgs Iagttagelser. Metoden gaar under Navnet de mindste Kvadraters Metode og linder Anvendelse ogsaa paa de Gentagelser, vi her har betragtet, idet disse kan opfattes som Elementer af et Forsøg. De mindste Kvadraters Metode giver herved ganske samme Resultat, som vi ovenfor førtes til, men Meloden tillader Behandling ogsaa af andre Tilfælde end de her betragtede f. Eks. det, hvor vi har kontrolleret Bestem- melsen af lo Vægte x’i og .r2 ved Vejning ikke alene af Væg- tenes Sum, men ogsaa af deres Differens. Her vil vi have .?! — a, ,r2 = b, x\ 4- .r2 = c, — æ2 = d altsaa paa en Maade følgende Bestemmelser af .Tj: 2) = a, .i'i = c — b, .1’1 = d b. De lo sidste er imidlertid ikke fri af hinanden, og det gaar derfor heller ikke an al behandle dem som uafhængige Iagttagelser.