Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119 —
Farvning.
Den mikroskopiske farvning har til formaal at adskille
(differentiere) de forskjellige vævsdele fra hverandre, ved
hjælp af deres forskjellige evne til at optage de forskjellige
farvestoffe (e 1 e k t i v evne, e 1 e k t i o n).
Ved denne farvestoffets optagelse i og forening med vævs-
elementerne gjør saavel fysiske (osmose, overfladeattraktion) som
især kemiske forhold sig gjældende.
Levende væv eller saadant, der ikke har været underkastet
særlig behandling, lader sig kun undtagelsesvis farve (se dog
methylgrønt, nervefarvning med methylenblaat, metalimpregna-
tionerne). Farvestoffene optages i regelen kun af væv, der har
undergaaet visse kemiske processer.
Endel farvestoffe optages med særlig forkjærlighed af celle-
kjærnerne — kjærnefarvestoffe. Andre farver optages
mere jevnt baade af kjærner, protoplasma og mellemsubstans
— diffuse farver.
Der synes at være en vis sammenhæng mellem farve-
stoffenes kemiske og fysiske egenskaber og deres egenskaber
som vævsfarver.
Særlig for anilinfarvernes vedkommende har E h r 1 i c h stu-
deret dette nøiere. De fleste af disse farver er saltforbindelser,
enkelte af dem syrer. I endel af anilinfarverne er basen det
farvende princip, medens syren er forholdsvis ligegyldig (f. eks.
saltsur eller ediksur anilin); i andre danner syren farvestoffet,
og endelig er der nogle, hvor det hele salt har den farvende
evne, hvor altsaa hverken syren eller basen kan forandres, uden
at ogsaa farveevnen veksler.
Man har efter disse egenskaber delt disse farver i basiske,
sure eller nøitrale farver, benævnelser, der altsaa ikke her
maa forstaaes i sin vanlige kemiske betydning.