Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— I4i - ogsaa specielt ved den stærkt varierede e 1 e k t i v e evne, som de besidder; enkelte giver præcise og pragtfulde kjærnefarver, andre er diffuse protoplasmafarver, og atter andre har specifike farveegenskaber, der tillader, at de benyttes som mikrotomiske reagenser paa forskjellige stoffe eller paa elementer tildels under temmelig komplicerede, om end mindre kjendte, kemiske om- sætninger. Den største anvendelse har anilinfarverne faaet ved farvning af mikroorganismerne. Den herunder hørende mikroskopiske farveteknik er saa godt som udelukkende baseret paa disse farvestofte, som dermed er bleven et uundværligt hjælpemiddel ved den bakteriologiske undersøgelse. Ogsaa i den pathologisk-anatomiske mikroskopi forøvrigt spiller de en ikke liden rolle. I den normale histologi, hvor de gjør tjeneste som særdeles intense kjærnefarvestoffe eller som diffuse farver, indskrænkes i nogen grad deres anvendelighed ved, at de dermed farvede præparater i holdbarhed ikke kan sammenlignes med hæmat- oxylin- og karminpræparaterne og lettere afbleges, samt ved at de ikke egner sig til gjennemfarvning af stykker. Da celloidinen ofte i generende grad og meget haardnakket optager visse anilinfarver, hvorved det hele billede gjøres uklart, er de stundom mindre skikkede ved celloidinpræparater, dog er celloidinindstøbning ikke nogen absolut hindring for deres an- vendelse. En yderligere ulempe ligger endvidere deri, at farvernes kemiske sammensætning ved fabrikmæssig fremstilling endnu er noget vekslende, og virkningen af ensbenævnte farvestoffe derfor ikke altid ens. Ved indkjøb bør man derfor holde sig til kjendte og de samme firmaer. Anilinfarverne anvendes a) enten i vandige opløsninger, fra koncentrerede (□: ca. 3 —4 °/o) ned til 1— V2 % og endnu tyndere.