Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

142 — b) eller tilsat med andre stoffe, hvilke dels er opløsningsmidler foi anilinfarverne, dels fældningsmidler, dels beis. 1. Tilsætning af opløsningsmidler for farve- stoffene, f. eks. alkohol, glycerin, oxalsyre, eddikesyre, til farvevædsken bevirker, at farvestoffet mindre let fæster sig i protoplasma og intercellularsubstans i kjær- ner og bakterier, øger altsaa elektionen. Særlig gjælder dette eddikesyre, der desuden bringer kjærnen til at skrumpe og protoplasmaet til at svulme, hvorved de fysiske betingelser for farveoptagelsen yderligere bedres for kjærnens (bakteriernes) vedkommende og nedsættes for protoplasmaet. 2. Tilsætning af alkali, f. eks. ammoniak (We i gert), bringer de fleste basiske anilinfarver til at udfældes. Ved at afpasse mængden af det tilsatte alkali saaledes at farvestoffet bringes lige paa nippet til at udfældes (Unnas «S c h w e b e f ä 11 u ng»), bemægtiger vævet og — in specie — kjærnen (bakterierne) sig farvestoffet saa meget lettere. Mængden af alkali maa dog ikke være for liden. 3. Tilsætning af meget smaa mængder alkali, eller af salte (boraks) samt af stoffe som anilinolje, phenol, thymol o. lign, øger ogsaa farvekraften, idet disse stoffe virker som beis, hvorved farven lettere fæstes paa vævsdelene, maaske ogsaa fordi de med farvestoffet danner lettere optagelige forbindelser (kfr. Löfflers methylenblaat, Sahl is boraksmethylenblaat, Ehrlichs anilingentianaviolet, Ziehl-Neelsens karbolfuchsin). Ved mange farvemethoder indbringes beisen dog ikke sam- tidig med farvningen, men dels før dels efter denne. Det er specielt for anilinfarvernes vedkommende, at Ehrlich har etableret sin tidligere omtalte inddeling i basiske eller kjærne(baktene)-farvestofife> sure eller diffuse (protoplasmatiske) farvestoffe og neutrale, ikke sjelden specifike farvestoffe (se