Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 159 — I disse diffunderer sølvopløsningen først ind og forener sig med de derværende opløselige albuminater til uopløselige sølv- albuminater, medens sølvet ved kortvarig indvirkning ikke træn- ger ind i celleprotoplasmaet. Idet præparatet derpaa udsættes for indvirkning af direkte sollys eller dog meget intenst diffust lys, reduceres disse sølvforbindelser, og man faar celle- grænserne skarpt tegnede i mørkebrunt til sort, medens cellerne selv forbliver ufarvede. Kjærnefarvning kan senere foretages paa en af de almindelig brugelige maader især med hæmatoxylin (Bohrner, Delafield, Ehrlich). Anvendes derimod meget tynde sølvnitratopløsniager, og lader man disse indvirke i længere tid, biir ogsaa cellerne im- biberede dermed, og man faar ved den paafølgende reduktion positive billeder, idet særlig kjærnen men ogsaa proto- plasmaet antager brun farve. Denne positive sølvfarvning har dog liden betydning. Lysforholdene er ved alle sølvimpregnationer af stor betydning. Den fysikalske indtrængen af sølvopløsningen bør ske i dæmpet lys; reduktionen derimod om muligt i direkte sollys for at blive rigtig vellykket. Sølvfarvninger bør derfor forbeholdes sommertiden og godveirsdage. Er lyset for svagt, sker der enten slet ingen reduktion, eller denne biir ufuldstændig, og man faar senere en eftersværtning, der kan blive diffus og gjøre præparatet ubrugeligt. Man kan dog opbevare sølvimpregnerede og vel udvaskede objekter hærdede i alkohol flere dage i absolut mørke og faa smukke præparater, naar reduktionen senere foretages i sollys. En god sølvfarvning kræver saaledes: Friskt væv. Iagttagelse af rigtig styrke og indvirkningstid af sølv- opløsningen. God udvaskning. Direkte sollys til reduktion.