Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— i5 -• kan opfattes af øiet, er en forøgelse af okularforstørrelsen hensigtsmæssig. Naar alle objektivdetaljer træder frem for øiet, betyder en yderligere okularforstør- relse blot en unyttig tøining af billedet. Den er unyttig og for saa vidt endog skadelig, som den ved at fordele den samme lysmængde over en større flade gjør billedet lyssvagere og desuden forstørrer alle feil ved billeddannelsen, som ved en ringere okularforstørrelse kan oversees. Kun ved-de-stærkeste og mest fuldkomne objektiver kan det derfor være berettiget at bruge stærke okularer. Ved en smule erfaring vil man ogsaa snart lære at aflægge den sædvanlige begynderfeil at overdrive okularforstørrelsen. Den væse n ti ige del af forstørrelsen bør derfor søges opnaaet gjennem objektivet. I. Objektivet. Forstø rr els en. Fysiken lærer, at linsernes forstørrende evne øges, jo kortere brændvidde de har, jo stærkere deres overfladekrumning er. Forsøget paa at tilvejebringe stærke forstørrelser ved an- vendelsen af enkle linser med mindre og mindre krumningsradier støder dog paa store hindringer, dels af teknisk natur, idet saa- danne smaa linser er meget vanskelige at fabrikere nøiagtigt, dels af optisk natur, nemlig den med stigende krumning ogsaa stadig øgende sfæriske og kromatiske aberration, og den der- paa beroende indskrænkning i linsens brugbare synsfelt. Den sfæriske aberration er en følge af, at linser med kugleflader bryder lysstraalerne stærkere i randpartierne end i midtpartierne. De gjennem sfæriske linser brudte straaler samles altsaa ikke «homocentrisk» i et enkelt brændpunkt F, men i en brænd- linie Fi, midtstraalerne længst borte fra linsen, randstraalerne nærmere og nærmere. (Fig 19). Det dannede billede vil derfor faa en uensartet forstørrelse, vil vise sig fortrukket, idet den ved midtstraalerne bevirkede