Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

Forfatter: F. G. Gade

År: 1899

Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 275

UDK: 578

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
— i6 — forstørrelse er mindre end randstraalernes. Et kvadratisk net vil, seet igjennem en saadan linse, ikke vise lige store masker over hele synsfeltet, men større og større udover mod randene. Fig. 19. Virkningen af den sfæriske aberration og dens korrektion ved afblænding af randstraalerne. Det vil dernæst ogsaa være for visk et, især ud mod randene, idet de af randstraaler og midtstraaler dannede billeder ikke falder i samme afstand fra linsen, men ligger over hver- andre og saaledes falder ind i hverandres spredningskredse. Disse ulemper tiltager i stærkt stigende grad med linsens krumning og udad mod randene. I linsens midtparti og ved svagere krumninger gjør de sig forholdsvis lidet gjældende. Den kromatiske aberration er en følge af de pris- matiske farvers forskjellige brydbarhed (fig. 20). De violette straaler brydes stærkest (v), forenes nærmest linsen, de røde svagest, forenes længst fra linsen (r). Herved opstaar ligeledes i stedet for et brændpunkt en (kromatisk) brændlinie (v—r). Langs denne befinder sig en række billeder af forskjellig farve svarende til prismefarvernes forskjellige brydbarhed, liggende i hverandres spredningskredse. Nærmest den optiske akse, hvor alle straaler blandes, vil der dannes et ufarvet billede, men da spredningskredsene tiltager med ved- kommende farves brydbarhed, vil der udad mod periferien dannes farvede ringe, og billedets yderrest kan blive violet, dannet af den stærkest brydbare farve. Denne forskjel i det af de enkelte farver dannede billede kaldes den kro- matiske forstørrelsesdifferens.