Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

20 Man har kaldt disse linsekombinationer, der besidder en «akromasi af høiere orden», for apokromatiske. De tillader benyttelsen af randstraalerne og gir særdeles rene og lysstærke billeder paa grund af saa godt som alle straalers homocentriske forening. De anvendes til finere undersøgelser. Den kromatiske forstørrelsesdifferens (se side 16) kan vistnok heller ikke ved apokromatiske linser fjernes. Men den biir ved disse lige stor, baade i midten og randen af linsen, og kan derfor kompenseres ved særegne, med den modsatte feil konstruerede okularer, kompensationsokularer. Da imid- lertid den kromatiske forstørrelsesdifferens ikke gjør sig gjældende ved de svagere linser, maa disse, for at kunne benyttes med kompensationsokularer, med vilje gives en bestemt kromatisk forstørrelsesdifferens, hvorfor de paa sin side igjen ikke kan anvendes ved de almindelige svagere akromatiske objektiver. L e i t z, Wetzlar, konstruerede i sin tid en række meget smukt farvekompenserende systemer, som benævnes pantakro- mater. Swift & Son i London har nylig ligeledes konstrueret en række objektiver med en meget betydelig akromasi, om end ikke saa absolut som i apokromaten. Disse linser kaldes pan- aplanatiske. t Linsesystemer. Saavel den sfæriske som den kromatiske aberration danner saaledes en følelig begrænsning for anvendelsen af stærkt krum- mede o: forstørrende enkeltlinser. For dog at opnaa de nødvendige forstørrelser havde man allerede tidlig begyndt at anvende den samlede virkning af flere inser med svagere overfladekrumning. Man skruede blot flere saadanne sammen efter behovet. Imidlertid var denne maade at addere linserne sammen paa beheftet med mange ufuldkommenheder; det var saaledes meget vanskeligt saavel at faa de sammenskruede linsers optiske akser til at falde sammen som at holde den rigtige afstand dem imellem.