Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 19 —
Dette forhold anvendes til korrektion af linsers kromatiske aberration,
idet en (&-)konvex kronglaslinse forbindes med en (plan-)konkav flintglaslinse
af saadan krumning, at den formaar at ophæve den førstes spredning. Linserne
sammenkittes ved hjælp af kanadabalsam.
Et saadant linsepar siges at være akromatisk o: ufarvet (a privativ
■og chromos = farve). (Se fig. 21 2?).
Man taber ved disse visselig en del af linsens forstørrende
evne, men faar fuldstændigt vederlag herfor i den ved den kro-
matiske korrektion opnaaede større skarphed i billedet.
Linser, hvori baade den sfæriske og kromatiske aberration
er ophævede, kaldes aplanatiske. Dog bruges dette udtryk
ogsaa stundom særlig om de for sfærisk aberration befriede linser.
Alle for tiden anvendte objektiver sammensættes af saa-
danne akromatiske og aplanatiske linser.
Imidlertid giver heller ikke disse akromatiske linser et fuld-
kommen rent, farvefrit billede. En liden farverest bliver nemlig
tilbage ukorrigeret. Dette har sin grund deri, at de enkelte
farver ikke brydes lige stærkt i flint- og crownglas. Opfanget
paa en skjærm vil to lige lange spektra af kron- og flintglas
derfor vise en forskjellig fordeling af farverne; de af de enkelte
farver optagne rum vil ikke være lige store i begge spektra, og
følgelig vil de omvendte spektra ikke fuldkommen nøitralisere
hverandre. Der biir altid en farverest tilbage, det sekundære
spektrum. Man maa derfor ved disse akromatiske linser ind-
skrænke sig til at nøitralisere to farver ad gangen, og eftersom
billedet indeholder en rest af røde eller af violette straaler, taler
man om over- eller underkorrektion af linseparret.
I den senere tid har det imidlertid lykkedes i det glastek-
niske laboratorium i Jena (under ledelse af Schott, Zeiss og
Abbe) at fremstille glassorter (borsyre- og fosforsyreglas) med
ensartet spredning (dispersion). Ved at anvende disse opnaaede
Zeiss at konstruere et objektivsystem, hvori to par farver er nøi-
traliserede, saa at ogsaa det sekundære spektrum er fjernet.
Den ubetydelige farverest, som endnu er tilbage (det tertiære
spektrum), er uden praktisk betydning.