Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 19 — Dette forhold anvendes til korrektion af linsers kromatiske aberration, idet en (&-)konvex kronglaslinse forbindes med en (plan-)konkav flintglaslinse af saadan krumning, at den formaar at ophæve den førstes spredning. Linserne sammenkittes ved hjælp af kanadabalsam. Et saadant linsepar siges at være akromatisk o: ufarvet (a privativ ■og chromos = farve). (Se fig. 21 2?). Man taber ved disse visselig en del af linsens forstørrende evne, men faar fuldstændigt vederlag herfor i den ved den kro- matiske korrektion opnaaede større skarphed i billedet. Linser, hvori baade den sfæriske og kromatiske aberration er ophævede, kaldes aplanatiske. Dog bruges dette udtryk ogsaa stundom særlig om de for sfærisk aberration befriede linser. Alle for tiden anvendte objektiver sammensættes af saa- danne akromatiske og aplanatiske linser. Imidlertid giver heller ikke disse akromatiske linser et fuld- kommen rent, farvefrit billede. En liden farverest bliver nemlig tilbage ukorrigeret. Dette har sin grund deri, at de enkelte farver ikke brydes lige stærkt i flint- og crownglas. Opfanget paa en skjærm vil to lige lange spektra af kron- og flintglas derfor vise en forskjellig fordeling af farverne; de af de enkelte farver optagne rum vil ikke være lige store i begge spektra, og følgelig vil de omvendte spektra ikke fuldkommen nøitralisere hverandre. Der biir altid en farverest tilbage, det sekundære spektrum. Man maa derfor ved disse akromatiske linser ind- skrænke sig til at nøitralisere to farver ad gangen, og eftersom billedet indeholder en rest af røde eller af violette straaler, taler man om over- eller underkorrektion af linseparret. I den senere tid har det imidlertid lykkedes i det glastek- niske laboratorium i Jena (under ledelse af Schott, Zeiss og Abbe) at fremstille glassorter (borsyre- og fosforsyreglas) med ensartet spredning (dispersion). Ved at anvende disse opnaaede Zeiss at konstruere et objektivsystem, hvori to par farver er nøi- traliserede, saa at ogsaa det sekundære spektrum er fjernet. Den ubetydelige farverest, som endnu er tilbage (det tertiære spektrum), er uden praktisk betydning.